Det melodiske metalband, MERIDIAN, er klar med nyt album “Margin Of Error”.
Albummet er opfølger til det kritikerroste “Breaking The Surface” fra 2016.
Foto: Meridian
Det er bandets tredje album, men et par ting er nye i forhold til tidligere. Det er det første fulde album lavet med guitarist og producer Marco Angioni, og det er det første album skrevet og indspillet uden udskiftninger i line-up’et undervejs. Bandet er mere harmonisk og alle deler den samme musikalske vision. Og det kan høres.
Arbejdet på albummet begyndte i 2017, hvor flere skrivesessioner udmøntede sig i fundamenter til otte nye numre. Bandet gik dengang direkte i Death Island Studios for at afprøve det nye arbejdsforhold med Marco ved roret. Dette resulterede i de fire sange, der i marts 2018 blev udgivet på den digitale EP “The Fate of Atlantis”.
I begyndelsen af 2018 blev album projektet sat midlertidigt på pause mens Martin og Marco skrev og indspillede et nyt album med den tidligere Accept sanger David Reece. Albummet “Resilient Heart” er blevet rigtig godt modtaget af publikum såvel som presse, og det viser til fulde Reece som den store sanger han er, men også Martin og Marco som de talentfulde sangskrivere, de er.
I sommeren 2018 afsluttede bandet sangskrivningen og gik tilbage i studiet for at indspille de resterende syv sange til albummet.
Musikalsk spænder albummet bredt fra melodisk rock som den første single “Second Best”, over hårdtslående metalhymner og langsomt slæbende heavy monstre til uptempo thrash metal i “Disconnect”, som byder på en gæsteoptræden i form af guitarsoli af Steve Smyth (One Machine, Nevermore, Testament etc.).
Det er et varieret musikalsk landskab, men alle 11 numre er velskrevne sange med stærke vokalmelodier og ørehænger-omkvæd man kan synge med på.
Lyrisk handler sangene om store emner som krig (Off to War), død (Circle The Drain), global opvarmning (The Fate of Atlantis), over personlige emner som psykisk sygdom (Fragments of A Life), indre dæmoner (The Devil Inside Us All) til udfordringerne i den moderne digitale tidsalder vi lever i (Disconnect).
“Margin of Error” er det nye album fra Meridian. Det er den mest helstøbte og velskrevne samling sange fra et band, der er bedre end nogensinde.
Meridian spiller en række koncerter i foråret.
22. marts – Huset, Esbjerg – Release koncert
23. marts – High Voltage, Kbh. – Release koncert 17. maj – Hads Herreds Rock Festival
18. maj – Kansas City, Odense
“Margin Of Error” er indspillet i Death Island Studios. Produced, mixed og mastered af Marco Angioni. Cover artwork og band foto af Lena Angioni.
Meridian:
Lars Märker – vocals, Martin J. Andersen – guitars, Marco Angioni – guitars, Peter Bruun – bass, Klaus Agerbo – drums
www.meridianband.dk www.facebook.com/meridian.metal www.mightymusic.dk/albums/meridian
Spotify:
Videos:
Second Best – https://www.youtube.com/watch?v=KlPHdHYds8M Fragments Of A Life – https://www.youtube.com/watch?v=8G8G3O6Nk_I City Of Holy War – https://www.youtube.com/watch?v=3cI4CnYyfiQ Pure Celebration – https://www.youtube.com/watch?v=TCz_B8QJ1jg …..
”Breaking The Surface” press quotes:
”…a surprising highlight of the year 2016.” (91/100) –metaltoinfinity.be (Belgien)
“Captivating from the off with great riffs and equally strong melodies, assisted by a production that has both balls and heart, what’s not to like?” (8/10) –Powerplay Magazine (UK)
”It’s one of those albums that is very hard not to enjoy…”, ”…stuffed with melody and power, each song inviting repeated listens.” -Fireworks Magazine (UK)