Energy på vanskelig opgav, langt mod nord.
Søndag klokken 15.00 gæster Esbjerg Energy Nordjyske Bank Arena, når Frederikshavn White Hawks tager imod i Metal Ligaen.
Grafik: Yesbjerg/Adobe
– Man kan næsten sige, at det var lidt mod logikken, at vi ikke var helt klar i første periode af torsdagskampen mod Rungsted Seier Capital i Bitcoin Arena. Vi har nemlig ofte leveret nogle gode førsteperioder i år og vundet dem, men indsatsen i de første 20 minutter betød, at vi i resten af kampen måtte ”halte lidt efter” hjemmeholdet. Generelt kan man sige, at vi var gode mod Rungsted fem mod fem. Vi kom tilbage i 2. periode, fik reduceret til 4-2 og var tæt på at reducere yderligere, så konklusionen må være, at der er flere positive ting, som vi kan tage med i arbejdet på at opbygge holdet, fortæller assistenttræner Thor Dresler fra Esbjerg Energy.
Niklas Andersen og Mark Derlago scorede for Esbjerg Energy i torsdagens 6-2 nederlag til Rungsted.
– Vi er som nævnt i en opbygningsfase, men i trænerteamet fornemmer vi fremgang. Mange af spillerne virkede tidligere frustrerede, men nu er fokus blevet mere konstruktivt og fremadrettet. Nu er fokus rettet mod holdets interesser. I Hørsholm straffede Rungsted os og scorede de fire første mål i overtal, men der var ikke tale om udvisninger taget som følge af frustrationer, fortsætter Energy-assistenten.
– Det er korrekt, at vi stadig tog for mange udvisninger, men udvisningerne virkede mere som taget i for stor iver for at nå pucken og hjælpe holdet. Tidligere har spillerne taget udvisninger, som kun kan forståes som følge af frustration. Derfor skal vi være mere smarte og finde overskud til at se klart.
Esbjerg Energy stiller til kampen i Frederikshavn med Rungsted-nederlaget i bagagen, hvorimod hjemmeholdet stiller til kampen med overskud efter en frisk sejr i det sønderjyske.
-FrederikshavnWhiteHawksspillerstruktureretogholdetarbejderhårdt. Detkrævessimpelthen,hvisman som de gjorde fredag skal vinde 2-0 i Vojens mod SønderjyskE. Igennem sæsonen har de vist, at de formår at bevare momentum og ride videre på den positive bølge.
– Frederikshavn fik en god start på sæsonen og de er fortsat, så vi skal være på tæerne. De er dygtige til at udnytte spilvendinger og spiller med en lille afstand mellem spillerne i neutral zone. Så det er vigtigt, at vi ikke taber pucken de forkerte steder, for vi skal undgå kontraer.
Kampen er vigtig, for næste kamp er altid den vigtigste, og her skal fokus være. Men selv om pointene er vigtige er spillernes oplevelse af succes om muligt endnu vigtigere. Derfor kigger vi ikke meget på tabellen, slutter Thor Dresler.