Grænsehistorierne kommer til live langs Grænsestien

0
802
Natur og kulturhistorie skal gå op i højere enhed langs den kommende 33 km lange nye stirute Grænsestien, som åbner i juni 2020. Formidlingen af historierne om den tidligere dansk-tyske grænse kommer i fokus, og netop dette aspekt af projektet støtter Nordea-fonden med 2mio. kr.

Grænsestien tager form Visualiseringer viser, hvordan grænsepæle langs grænsestien skal makere ruten.

Foto: Esbjerg Kommune

I 2016 foreslog en lokal initiativgruppe, at Esbjerg Kommune kunne etablere en vandresti langs den tidligere grænse syd for Ribe. Målet med stienvar at sikre, at erindringen om grænselandet ikke forsvinder, og at der også i fremtiden vil være fysiske spor efter den dansk-tyske grænse fra 1864-1920.

Efterfølgende afsatte Esbjerg Kommune midler til projekteringen af stien, og i 2018 besluttede forligsparterne bag budgettet, at 3,3 mio. kr. skulle bruges på etableringen. Nu støtter Nordea-fonden projektet med 2 mio. kr., hvilket muliggør projektets oprindelige omfang med en samlet pris på lidt over 6 mio. kr.

“Grænsestien vil inspirere flere til at komme ud i det fri og samtidig blive lidt klogere på et vigtigt stykke danmarkshistorie, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden, som støtter gode liv. Fonden vurderer, at Grænsestien bliver et værdifuldt led i det samlede netværk af rekreative stier i Sydvestjylland.

Nordea-fondens engagement i projektet glæder formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen.

“Vi er taknemmelige for, at Nordea-fonden med til at sikre, at naturoplevelserne langs Grænsestien iscenesættes gennem en samlende fortælling, som helt sikkert vil glæde mange kommende generationer”, siger Søren Heide Lambertsen.

Ruteføringen af den 33 km lange vandresti ny stirute langs den tidligere 1864-1920 grænse syd for Ribe fra grænsesten nr. 1 ved Kong Chr. X’s Dige ved Vester Vedsted til Gelsbro i øst og mod nord til Kalvslund og til Kongeåen er nu ved at være helt på plads, og der har været stor velvilje blandt de berørte lodsejere langs ruten.

Naturoplevelser med historisk vingesus
Brugerne af stien vil både omfatte brugere, som bor tæt på stien og vil bruge stien til rekreative formål. Dertil kommer, at også mange turister vil fatte interesse for stiens muligheder.

Besøgende kan gå langs hele ruten, men med tre startbaser kan besøgende også vælge at tage stien i mindre bidder ad gangen. Formidlingen af historien omkring den tidligere grænsedragning vil fysisk foregå via informationstavler ved startbaserne og skilte i landskabet. Der arbejdes også med nye former for levendegørelse af historien undervejs, mens formidlingen af dyre- og plantelivet langs stien også bliver en del af det planlagte materiale.

Om blot et år skal Grænsestien stå klar i forbindelse med fejringen af 100-året for Genforeningen med Sønderjylland. Derfor vil den fysiske etablering gå i gang i september.

Leave a Reply