Fra landmand til lærer: Stine fra ”Landmand søger kærlighed” har på UC SYD fundet sin nye vej i livet
Den digitale læreruddannelse på UC SYD og “Landmand”-Stine er det rette match. For med dén har hun stadig tid til dyr og natur.
Et vækkeur, der ringer midt om natten. Solstråler, som farver stalden rød. Og køer, som venter på at få mad i maven.
Sådan starter dagen for Stine Marthine Pedersen. Eller sådan startede den.
For titlen som landmand er nu skiftet ud med titlen som lærerstuderende.
-Egentlig har jeg altid godt kunnet tænke mig at blive lærer, men da jeg kom ud af gymnasiet, var jeg enormt skoletræt. Og så endte jeg i stedet på Landbrugsskolen, men det var også alletiders, for jeg elsker landbruget og at have med dyr at gøre, fortæller Stine.
Landmand – snart lærer
Du kender måske den 28-årige nordjyde fra TV 2s populære datingprogram “Landmand søger kærlighed”. Her var hun den første kvindelige landmand i programmets historie. Og kærligheden – dén fandt hun.
Dén kærlighed har nu bragt hende til Sydjylland. Og som sommerfuglen, der basker med vingerne ét sted og skaber en storm et andet, har flytningen fra nord til syd også sat gang i større ting.
Nu vil landmanden være lærer. Derfor er hun startet på læreruddannelsen på UC SYD i Haderslev – ikke så langt fra hende og kærestens fælles hjem i Brørup.
-Hvis jeg ikke havde mødt Niels sidste år, havde jeg nok stadig arbejdet i landbruget. Men det gav en mulighed, da jeg kastede mit liv op i luften og flyttede til Sydjylland. Jeg tænkte, at det var nu, jeg skulle lave skiftet fra landmand til lærer. For hvis vi en dag vil lave en familie, fungerer det ikke så godt at skulle op klokken tre om natten. Så det er en langsigtet beslutning.
Men tiden som landmand er ikke ubrugelig i lærersammenhæng. Tværtimod. Og faktisk sætter Stine pris på, at hun har levet ét liv, inden hun valgte at dedikere sin tid til bøgerne.
-Som landmand har jeg været vant til at have elever tilknyttet landbruget, og her har det været spændende at videregive det, jeg ved, og som jeg brænder for, siger hun og tilføjer:
-Og så er jeg glad for, at jeg virkelig har fået lov til at løbe nogle horn af mig i landmandsmæssig forstand. Jeg var ikke klar lige efter gymnasiet, men nu er jeg blevet ældre, klogere og mere rolig – og jeg ved, at det er fire år på skolebænken, og så kan jeg komme ud på arbejdsmarkedet igen.
Delvis digital – plads til fleksibilitet og fællesskab
På UC SYD har Stine valgt at starte på den delvis digitale læreruddannelse. Det betyder, at hun møder op på campus til undervisning tre dage hver syvende uge. Og resten foregår online.
-Den delvis digitale læreruddannelse giver mig mulighed for selv at råde over min tid, og det vil jeg ikke kunne undvære. Det er megafedt. Så kan jeg spise brunch til formiddag, hvis jeg vil det – og så arbejde eftermiddag eller aften. Og samtidig får jeg noget socialt ved at møde op til undervisning og være med i en studiegruppe.
Selvom Stine har lagt landmandslivet bag sig, er hun ikke klar til at lægge livet på landet bag sig. Natur, dyr og frisk luft er en del af hendes DNA. Og også derfor er den delvis digitale læreruddannelse perfekt for hende.
-Som landmand har jeg været vant til at have en aktiv livsstil ude i det fri. Derfor er det fedt, at jeg efter et par timers læsning herhjemme kan gå en tur med min hund Ella eller ride en tur, hvis jeg får lyst. Og så går jeg tilbage til lektierne bagefter.
I drivhuset i haven, hvor Stine elsker at være. Hér kan hun heldigvis tage bøgerne med ud.
Og indtil nu fortryder Stine ikke at have valgt den digitale frem for den klassiske læreruddannelse.
-Hvis jeg havde valgt den klassiske læreruddannelse med fysisk fremmøde, tror jeg, at jeg var droppet ud. Det ville have været for stor en kontrast til mit tidligere aktive liv at skulle sidde stille på en skolebænk hver dag. Jeg har givet mig selv en større chance for at gennemføre ved at vælge den delvis digitale undervisningsform.
-Og det tyder på, at jeg stadig lærer dét, jeg skal, selvom undervisningsformen er lidt anderledes. Det viser feedbacken på mine opgaver. Og hvis jeg skulle være på vej i en forkert retning, kommer jeg jo stadig forbi skolen ind i mellem og kan blive rettet ind, tilføjer hun.
Udfordringer, der skrumper langsomt ind
Men en forandring kan også være en udfordring. Og at starte ny uddannelse hører helt sikkert til dén kategori. Dét har Stine mærket på flere områder. Siden hun sidst sad på skolebænken, er der blandt andet sket en del på IT-fronten.
-Da jeg skulle skrive min første opgave, tænkte jeg: ‘What the fuck. Sådan skrev vi ikke opgaver i gymnasiet – med APA-standarder osv.’ Og så bruger vi en platform, som hedder itslearning, og derinde er jeg faret vild en del gange, siger hun og griner sit karakteristiske grin.
Men heldigvis oplever Stine, at udfordringerne skrumper langsomt ind. For der har været hjælp at hente. Blandt andet fra studiegruppen, selvom også dén har krævet et par ‘farveller’ undervejs.
-Når du studerer hjemmefra, er du superafhængig af din studiegruppe. Og i min første studiegruppe fik vi rigtig meget ud af hinanden. Men i den næste havde vi ikke det samme behov for at mødes og snakke om opgaverne. Det frustrerede mig, fordi jeg havde et større behov end dem, siger hun og fortsætter:
-Jeg har lært, at det er vigtigt at forventningsafstemme, inden jeg går sammen med folk i en studiegruppe. Jeg skal turde spørge, hvad de andre har behov for og sammenligne med mit eget behov. Og jeg stiller mig ikke tilfreds, hvis det ikke fungerer optimalt. Det betyder også, at jeg er landet i en studiegruppe nu, hvor vi matcher hinanden bedre.
Og en studiegruppe kan også blive til mere, har Stine erfaret. For hende er det blevet til vigtige venskaber.
-Jeg har fået en rigtig god veninde i Katrine fra min første studiegruppe. Vi har caféaftaler og ses jævnligt. Og fordi jeg er flyttet et helt nyt sted hen, hvor jeg ikke kendte nogen i forvejen, er jeg særligt glad for at have fundet hende. Hun er guld værd.
Stine på hjemmekontoret. Foran computeren, hvor hun heldigvis er blevet lidt bedre til at finde rundt på studieplatformen itslearning.
Drømmer om at undervise i landbrug
Det er en stolt Stine, som sidder bag skrivebordet i hjemmet i Brørup. At hun indtil nu har klaret sig igennem studiet har givet hende mere selvtillid. Selvom hun prøver at tage ét semester ad gangen, føler hun sig mere sikker på at nå helt i mål.
Det er ret langt fra dén Stine, som sad bag elevbordet i klasselokalet i Aars. Hér viste lærerne tydeligt deres frustration over, at hun ikke kunne knække koden i matematik. Men netop dén erfaring tager hun med sig i et kommende job som lærer.
-Som lærer er det vigtigt at have sig for øje, at eleverne har forskellige kompetencer. Nogle er gode til matematik, andre til dansk og nogle til noget helt tredje. Der skal være plads til ikke at være god til alt, og som lærer er det den vigtigste viden at have med sig. Du må aldrig få en elev til at føle sig dum.
Til gengæld havde Stine “en fantastisk engelsklærer”, der tændte en gnist i hende. Og det er også én af grundene til, at hun selv vil undervise i dét fag.
-Ens yndlingsfag er tit dér, hvor du har haft de gode lærere. Min engelsklærer i folkeskolen gav mig virkelig lyst til at lære sproget. Så meget, at gåturen hjem fra skole blev brugt på at øve engelske ord for ting, som jeg mødte på min vej.
På læreruddannelsen har hun også valgt billedkunst og biologi som undervisningsfag. En samlet kombination, som nogle gange bliver mødt af undren, når Stine siger det højt.
-Jeg synes, det er vigtigt at være passioneret omkring det, jeg skal undervise i. Derfor har jeg ikke tænkt så meget på, om de tre fag passer sammen, men udelukkende gået med dem, som, jeg rent faktisk, kan se mig selv undervise i.
Biologi kender Stine særligt godt efter tiden på landbrugsskolen – og ved at vælge det til, håber hun på, at læreruddannelsen kan blive dén brik, som får landmandspuslespillet til at gå op.
-På sigt vil jeg gerne ende med at kombinere læreruddannelsen med min landbrugsuddannelse. Der er jo mange efterskoler med landbrugslinje, eller der er mulighed for at blive lærer på en landbrugsskole. Det er sådan noget, jeg går og drømmer om, men lige nu nyder jeg ikke at skulle se så langt ud i fremtiden.
Fotos: Privat/UC Syd