Få mere liv i livet med Finn Nørbygaards nye, underholdende foredrag.

Foto: Musikhuset

LIV er (en slags) foredrag om at få liv i livet. Om glæde, om navlestreng, om Stein, om taknemmelighed, om midtlivskrise, om sex, om genfødsel, om indre rumleriller, om nøjes-folket og flashe-folket, om dødspraktik, om Gud… og om at følge en gammel dame over gaden.

Der vil forekomme citater af blandt andre Jung, Jesus og Jacob Haugaard i foredraget, som Finn Nørbygaard fortæller følgende om.

”Rent arbejdsmæssigt blev 2014 et vendepunkt for mig. Den åre, som i næsten 30 år har forsynet mig med ideer til shows, film og TV, tørrede simpelthen ud. Der kom ikke en eneste dråbe fra mit indre Thyra felt. Heldigvis oplevede jeg i 2015 en ny ”boring” – en terapeutisk en af slagsen, blandt andet med mit eget program på Radio24syv, Finnsk terapi. Dette program er sammen med en 6-årig terapeutuddannelse og egen praksis siden 2004 baggrundsstoffet for LIV.”

LIV et ”faktainment”-foredrag, hvor Finn Nørbygaard forener faktastof med entertainment og psykologiske og terapeutiske temaer bliver således formidlet på en personlig og underholdende måde.

Foredraget henvender sig til folk, som er interesseret i, hvordan vi mennesker er skruet sammen indeni – men med et foredrag på to timer kan det naturligvis kun blive et smugkig.

Finn Nørbygaard er født og opvokset i Esbjerg. Han er uddannet skolelærer fra Esbjerg Seminarium og arbejdede som lærer, indtil han i midten af 1980’erne brød stort igennem som komiker sammen med Jacob Haugaard.

Tid: Tirsdag den 26. marts, kl. 19.30

Sted: Musikhuset Esbjerg, Teatersalen

Billetter: https://www.mhe.dk/program/finn-noerbygaard/

Leave a Reply