19-årig mand anholdt og sigtet for røveri mod person i egen bolig – han fremstilles onsdag i grundlovsforhør

En 39-årig mand blev 17. juli sidste år udsat for røveri i egen bolig i Esbjerg. En person yderligere er nu anholdt i sagen. 

Den 17. juli 2024 blev en 39-årig mand udsat for røveri i egen bolig i Esbjerg. Flere gerningspersoner menes at stå bag røveriet.

En intens efterforskning førte senere i juli til anholdelse af flere formodede gerningspersoner. Efterforskningen fortsatte, og det resulterede i, at yderligere en person i oktober blev anholdt og sigtet for medvirken til røveriet. 

Den fortsatte efterforskning har ledt til, at Syd- og Sønderjyllands Politi tirsdag har anholdt yderligere en person for medvirken til røveri mod person i egen bolig. Der er tale om en 19-årig mand. 

Onsdag klokken 10.00 fremstilles den 19-årige mand i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg. Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre af hensyn til mulige medgerningspersoner på fri fod. 

De fire varetægtsfængslede i sagen i øjeblikket er en 33-årig mand, en 29-årig mand, en 41-årig mand og en 19-årig mand. Derudover er to personer sigtet i sagen ud over den 19-årige, som fremstilles onsdag. 

Firefly A Happy Dog With Yes Hat 82478

Har du også
JAhatten på

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Leave a Reply