20.–23. maj forvandler Esbjerg Streetfood Festival igen bymidten
til fire dage med mad, musik og summende byliv. Her danner
streetfood, underholdning og levende byrum rammen om en uformel

folkefest, hvor esbjergensere og besøgende kan mødes, smage og
nyde stemningen sammen. Der er gratis adgang for alle.
På menuen finder man både luksuriøse bidder som friske østers, gode kendinge som saftige
burgere og orientalske retter, hvor krydderier og aromaer får mundvandet til at løbe. Gæsterne
kan gå på opdagelse i mere end 65 retter – fra sprøde streetfood-klassikere med et twist til nye
smagsoplevelser, der sender tankerne mod fjerne himmelstrøg.
Festivalen blev afholdt første gang sidste år – og efter den stærke modtagelse vender den nu tilbage
med ambitionen om endnu en gang at samle byen om gode oplevelser og fællesskab.
“Sidste år oplevede vi, hvor stærkt esbjergenserne tog festivalen til sig. Det var tydeligt, at der er en stor
lyst til at mødes i byen om gode oplevelser og god mad. Den stemning glæder vi os til at skabe igen,”
siger Kristian Andersen, partner i Mad & Kultur, der er arrangør af festivalen.
Ambitionen er at skabe en inkluderende folkefest, hvor mennesker mødes på tværs af alder, baggrund
og smag – med maden som samlingspunkt og oplevelserne som det, der bringer mennesker sammen.
Esbjerg Streetfood Festival er skabt for og med byen, og forventes samtidig at tiltrække gæster fra
hele oplandet – fra Fanø og Ribe til Varde, Bramming og resten af Sydvestjylland.
“Events som Esbjerg Streetfood Festival skaber liv og energi i vores bymidte. Når mennesker samles
om oplevelser og god mad, giver det en særlig stemning i byen – og det er præcis den type initiativer, vi
gerne vil bakke op om,” siger Brigitta Christensen, Esbjerg City.
Festivalen bygger på værdier som fællesskab, lokal forankring og ansvarlighed. Madoplevelserne er
omdrejningspunktet, men stemningen og mødet mellem mennesker er det egentlige mål.
Side 1/2Visionen er, at festivalen over de kommende år skal udvikle sig videre til GreenWave Festival – en
endnu større begivenhed med fokus på ansvarlighed, fællesskab og smagfulde oplevelser.
Med sin placering midt i byen håber arrangørerne, at festivalen kan vokse til en tilbagevendende
begivenhed, som esbjergenserne vil tage til sig – og være stolte af.
Fakta Esbjerg Streetfood Festival
Dato: 20.–23. maj 2026
Åbningstider:
Onsdag: 15-21
Torsdag: 11-21
Fredag: 11-23
Lørdag: 11-23
Sted: Esbjerg midtby
Indhold: Over 65 retter fra hele verden, lokale madaktører, DJ’s, live musik, børneområde, hygge og
aktiviteter.
Arrangører: Esbjerg City arrangerer Esbjerg Streetfood Festival i samarbejde med Mad & Kultur. Mad
& Kultur skaber stemningsfulde madoplevelser i det offentlige rum – med fokus på kvalitet, fællessk-
ab og lokal forankring. Vi står bag en række af Danmarks mest populære streetfood festivaler, hvor vi
bringer smage fra hele verden tættere på mennesker.
Gennem et stærkt samarbejde med Esbjerg Kommune, handelsliv og lokale aktører skaber vi et lev-
ende byrum, der tiltrækker både borgere og turister – og styrker det lokale handelsliv.
Pressefotos:
Stemningsbilleder fra Esbjerg
Streetfood Festival 2025





