Musikerne i Det Klassiske Kollektiv har som mange andre været ramt af nedlukning, men er nu friske, klar og fulde af energi til at tage på turné i det Vestjyske.
Foto: Presse
I uge 43 tager Det Klassiske Kollektiv på turné, og spiller koncerter i Vestjylland. “Vi skal ud og spille, fordi det er for nemt at aflyse alt i denne tid. Vi er trætte af at spille for skærme og lukkede vinduer, og vi trænger til at komme ud hvor musikken giver mening – nemlig i mødet med publikum.” – Thea Nøhr, formand for Det Klassiske Kollektiv.
Det Klassiske Kollektiv består af musikere, som alle studerer klassisk musik på Syddansk musikkonservatorium i Esbjerg. De har i fællesskab sammensat og opøvet et program, som hovedsageligt består af kammermusik omarrangeret eller komponeret af de studerende selv, så det passer til Det Klassiske Kollektivs utraditionelle besætning. “Det giver nogle specielle repertoirevalg, og hvordan vi arrangerer musikken. Vi har forsøgt at sammensætte et program i år, som vil være interessant både i de originale opsætninger og med nye instrumenteringer.” – Jane Beuschau, næstformand for Det Klassiske Kollektiv.
Publikum får en unik mulighed for at høre et bredt program med ny samt ældre klassisk musik.
Vi spiller disse dage:
- Tirsdag d. 20. Oktober spiller de koncert i Nordby kirke på Fanø klokken 19:00.
- Torsdag d. 22. Oktober tager de til Bramming og spiller i Ansgar kirke klokken 19:00.
- De slutter turnéen af på hjemmebane i koncertsalen på Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg fredag d. 23. Oktober klokken 19:00.
Alle koncerterne er gratis, og alle er velkomne!
Medvirkende:
Thea Nøhr Åskov Hansen – Violin
Francesca Salvatucci – Violin
Philipp Möllgaard – Percussion
Per Strömberg – Tenor og trombone
Jonas Kohl – Bariton
Lise Gawol – Orgel og klaver
Sidse Lund-Bach Henriksen – Mezzosopran
Charlotte Schou Jensen – Klaver
Jane Beuschau – Blokfløjte
(De gældende restriktioner og retningslinjer vil selvfølgelig blive overholdt)
Fakta:
- Det Klassiske Kollektiv er startet af studerende på Syddansk musikkonservatorium i Esbjerg
- De vandt i 2017 entreprenørskabsprisen
- Besætningen af ensemblet bliver fornyet hvert år.