
Esbjerg Havn fastholder højt godsniveau trods stop for transport af kul. Det viser nye tal for året 2024, som netop er offentliggjort.
Trods udfasningen af godstransport af mere end 700.000 tons kul om året, fastholder Esbjerg Havn et stabilt og højt godsniveau på 3,9 mio. tons om året for 2024. Samtidig steg aktiviteten i de øvrige godskategorier på havnen takket være rettidige investeringer og tilpasning til det globale marked.
At mængden er fastholdt viser, at havnen gennem de seneste år har formået at opretholde et stabilt højt aktivitetsniveau, på trods af, at industriens grønne omstilling af forsyningskæder har betydet en markant udfasning af transport af kul.
”Vi har formået at udfase transporten af kul, tilpasse os markedets behov og samtidigt opretholdt en stabilt høj godsmængde. Det er resultat af flere års målrettet arbejde og investeringer, som vi begynder at høste frugterne af,” siger Jesper Bank, CCO på Esbjerg Havn.
Grafik Esbjergs Havn




