Indsatsen fra en opmærksom patrulje førte til, at en 28-årig mand fra Esbjerg i påsken blev idømt to et halvt års fængsel for besiddelse og salg af amfetamin.

En patrulje fattede tidligt om morgenen søndag den 9. april mistanke til en personbil i Esbjerg, hvor føreren, en 28-årig mand fra lokalområdet, blev testet positiv for amfetamin og derefter anholdt og sigtet for narkokørsel.

Betjentene ransagede derefter mandens lejlighed, hvor de fandt cirka 365 gram amfetamin, små plasticposer til opbevaring af stoffet, regnskabspapir, kontanter og en digitalvægt.

Senere om søndagen blev manden fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg, hvor den 28-årige mand erkendte at have været i besiddelse af ikke under 1,5 kilo amfetamin, hvoraf 400 gram var til eget forbrug, mens resten enten var solgt eller opbevaret med henblik på salg.

Manden modtog derefter en straksdom på to et halvt års fængsel, og blev varetægtsfængslet efter dommen.

Firefly A Happy Dog With Yes Hat 82478

Har du også
JAhatten på

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Leave a Reply