Home Tags Lokal

Tag: Lokal

Universitetet lukker store dele ned

0

SDU lukker kantiner, biblioteker, læsesale, fredagsbar og andre lignende samlingssteder, hvor mange ansatte og studerende opholder sig frem til den 31. marts.

Palle Guldager Kristensen ny formand i EfB

0

En enig bestyrelse i EfB Elite A/S har peget på Palle Guldager Kristensen som ny formand. Han glæder sig til det forestående arbejde med at føre Esbjerg fB videre.

Kristoffer Jarl Kristensen og Peter Kirk Larsen havde på forhånd meddelt, at de ikke ønskede at genopstille, og af den årsag blev to nye medlemmer til bestyrelsen valgt i form af Henrik Jensen og Torben Porsholdt.

Den nye bestyrelses første opgave var at sætte navn på EfB’s nye formand, og valget er nu faldet på Palle Guldager Kristensen, som på generalforsamlingen løftede sløret for, at han var interesseret i posten.

64-årige Palle Guldager Kristensen har været med i bestyrelsen, senest som næstformand, siden selskabets start i 1998, og han glæder sig nu til at bestride rollen som bestyrelsesformand:

– Den primære årsag til at jeg har valgt at stille op som bestyrelsesformand, er min store passion for og kærlighed til EfB, byen og hele regionen. Jeg mener, at vi hører til i Superligaen, og jeg vil sammen med den øvrige bestyrelse og resten af klubben arbejde hårdt for, at vi kan etablere os på højeste niveau.

– Samtidig kigger EfB ind i en spændende tid, hvor vi afsøger markedet for en eller flere investorer, som kan skabe rammerne for de næste skridt uden at gå på kompromis med de værdier, vi har, lyder det.

Palle Guldager Kristensen er erhvervsdirektør i Danske Bank i Esbjerg, hvor han også bor. Han har tidligere været formand i 14 år i moderklubben.

Overgreb på 5 årig i retten i dag

0

Sydjyllands politi efterforsker i øjeblikket en anmeldelse om seksuelt overgreb af en 5-årig pige. Pigens far, en 39-årig mand fra Esbjerg, blev anholdt den 23. februar og er p.t. varetægtsfængslet. Efterforskningen har yderligere bestyrket mistankegrundlaget, og den sigtede bliver i dag klokken 11.00 fremstillet i et retsmøde ved Retten i Esbjerg med henblik på forlængelse af varetægtsfængslingen. @AnklagerSJYL vil begære lukkede døre.

#politidk #anklager

Sygeplejerske får 1.100.000 kr. til udvikling som skal forbedre behandlingsforløbet for leverpatienter

0

Sygeplejerske og forsker på afsnit for mave- og tarmsygdomme på Sydvestjysk Sygehus, Lea Ladegaard Grønkjær, har fået bevilget over 1.000.000 kr. til kommende udviklingsprojekt.

Lea Ladegaard Grønkjær har modtaget over 1.000.000 kr. til et kommende udviklingsprojekt for patienterne på afsnit for mave- og tarmsygdomme

På det medicinske afsnit for mave- og tarmsygdomme på Sydvestjysk Sygehus undersøges patienterne for lidelser i mave, tarm, eller leversygdomme.
Sygeplejerske og forsker på afsnittet, Lea Ladegaard Grønkjær, har siden 2018 arbejdet fast på afsnittet. Hun har været med til at tilse mange ambulante leverpatienter, og nu håber hun, at hun kan være med til at løfte behandlingen, så den bliver endnu bedre i fremtiden.

  • Baggrunden for projektet er, at der findes forskellige sværhedsgrader af sygdom i leveren, og vi oplever, at nogle af vores patienter måske vil have glæde af at blive fulgt tættere af sygehuset, når deres lever har en svær sygdom, fortæller Lea.
    Det kommende projekt, som Lea og hendes forskergruppe vil belyse, om en omorganisering af de ambulante forløb for patienter med leversygdom vil fremme tilfredsheden og bedre kvaliteten af behandlingen for patienterne.
  • Vi behandler vores patienter ud fra den viden vi har i dag. Men ingen har faktisk spurgt patienterne, hvad de selv synes om deres behandling, og om der er noget, vi kan forbedre. Derfor vil vores forskningsprojekt komme helt tæt på patienternes egne oplevelser, så vi kan tilbyde dem en endnu bedre behandling i fremtiden, siger Lea.

Klar til start
For nyligt modtog Lea og hendes forskergruppe 1.156.600 kroner fra Sundhedskartellets Udviklings- og forskningspulje som hjælp til at få sat det vigtige projekt i gang.

  • Det er yderst sjældent at en enkelt gruppe forskere får bevilget et så stort et engangsbeløb, så det er meget stort og en kæmpe hjælp.
  • Det betyder, at vi kan komme i gang med projektet med det samme. Lige nu skal vi blot have de sidste detaljer på plads, inden projektet får luft under vingerne, men vi er mere end klar, når det sker, fastslår Lea Ladegaard Grønkjær.

Foto: SVS

Blodprøvetagning og EKG i Esbjerg i nye lokaler

0

I dag skifter et af Esbjergs bedst besøgte ambulatorier adresse til Haraldsgade 12.
Patienter kan glæde sig til et nyt venteområde og kabiner til undersøgelse.

www.svs.dk/bestiltid er fortsat din indgang til at bestille din tid i Esbjerg, Grindsted eller i Varde.

Nanna Bisp Büchert udstiller i Phototeket

0

Åbningen finder sted 13. marts kl. 16 i Storm P. salen på Hovedbiblioteket i Esbjerg, Nørregade 19 ved fhv. direktør for Museet for Fotokunst i Odense, Ingrid Fischer Jonge.

Det Danske Filminstitut er tilstede med optagelse af fernisering.

Oplev interview af Nanna Bisp Büchert på scenen af Ingrid Fischer Jonge.

Nanna Bisp Büchert

Udstillingen i Phototeket Esbjerg viser et bredt udsnit af Nanna Bisp Bücherts kunstneriske praksis. Hun har valgt at udstille 10 serier, hvoraf de fleste er skabt i de senere år. Her skal nævnes serien En særlig dag, hvor Nanna Bisp Büchert havde opstillet stramme regler for konceptet. Motivet skulle kunne rummes inde i en kvadratisk ramme, og det skulle optages i det spæde morgenlys på terrassen i hjemmet. Serien Hønseportrætter består af billeder af afhuggede hønsehoveder iscenesat som “Den sorgfulde høne”, “Patriarken” eller “den sovende familie”. Det er både underfundigt og morbidt.

I serien Rust never Sleeps er det rustent metal fundet i et smedjeværksted ved Stubbekøbing havn. Det danner grundlaget for en billedmæssig bearbejdelse, der bevidst hylder skønheden i det forfaldne. Serien Water Marks repræsenterer et utraditionelt landskabsfotografi baseret på motiver opstået omkring Islands største gletsjer, Vatnajøkult. Sidst skal nævnes serien Plastique, der med afsæt i ophængt dækplastic fundet i forbindelse med renovering af et hus, omsætter plasticen til næsten abstrakte mønstre, der balancerer mellem det abstrakte og det genkendelige i den fotografiske realisme.

Nanna Bisp Bücherts fotografi er funderet i det modernistiske fotografi med afsæt i den klassiske tradition. Hun skaber nye, harmoniske universer, hvor lyset igen og igen er den store medspiller. Hun er en ivrig iagttager og finder i sine nære omgivelser og daglige liv de motiver, som danner udgangspunkt for en kunstnerisk fortolkning. I den fortolkning er der både respekt for det livsskabte og en stærk æstetisk bevidsthed. Hun har vist yngre generationer, at man med simple midler kan lave overbevisende kunstneriske udsagn gennem det fotografiske medium. Hun har også vist, at dagligdagens objekter rummer et kunstnerisk potentiale og dermed har hun samtidig placeret sig som en tidlig udøver af en feministisk strategi.

Udstillingen er støttet af Johan Hoffmann Fonden og Rosendahls.

Foto: Nanna Bisp Büchert

2 brødre lavede falske pengesedler

0

To brødre blev fundet i besiddelse af 17.500 falske kr. foran Retten i Esbjerg. Den ældste bror på 24 år fik i dag 1 års fængsel og blev udvist for at have skaffet og forsøgt at udgive pengene samt et røveri. Hans bror på 21 år fik 6 mdr. fængsel for medvirken. Begge tiltalte ankede på stedet, skriver Anklager Sydjylland.

Esbjerg Havn vil måle “Havnelyd”

0

Esbjerg Havn har udgivet en app, der som navnet lyder, skal være med til at tegne et
billede af, hvor og hvornår byens borgere kan høre lyde fra havnen.

Med cirka 4,5 millioner tons gods, der årligt passerer gennem havnen, og som
Danmarks største havn for bilimport, er der altid levende på Esbjerg Havn.
Vi vil nu gerne tegne et billede af, hvor der kan være eventuelle lydproblematikker, vi
skal arbejde på at forbedre. Via de data vi får ind fra borgerne i byen, kan vi
kategorisere de eventuelle problematikker, der er og påbegynde et arbejde på at
isolere lyden.

“Det er godt, der bliver lavet en app, så man hele tiden er opmærksom på, hvad der
sker på havnen, og at man kan tage fat i tingene, før de bliver til problemer. Det
synes jeg er godt tænkt… også kombinationen af, at man selv kan holde øje med,
hvilke skibe, der er i havn, så man eventuelt kan se, at det man hører, sejler i
morgen”, siger Formand for lokalrådet i Sædding Lise Retbøl.

Med den nye app Havnelyd, har det aldrig været lettere for borgerne i Esbjerg at
give feedback på, hvor og hvornår de oplever støj fra Esbjerg Havn.
Appen er brugervenlig og let at navigere i for selv den uerfarne mobilbruger.

Du kan downloade appen både på IOS og Android.

Download til IPhone

Download til Android

Vand pumpes væk fra boldbane i Ribe

0

Opvisningsbanen ved Ribe Fritidscenter skal pumpes fri for vand, og kunstgræsbanen samme sted skal holdes under observation. Det besluttede Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune i går på sit møde.

Opvisningsbanen ved Ribe Fritidscenter minder i øjeblikket mest om en sø. Banen står under vand, efter at diger i Ribes opland er gået læk. Beredskabsstyrelsen satte i fredags midlertidigt fem pumper op, som har pumpet vand ud i Søndre Kanal. Det har fået vandspejlet på banen til at sænkes 0,5 – 1 meter.

For at undgå skader på banen har Kultur & Fritidsudvalget besluttet at fortsætte indsatsen med at pumpe vand ud i Søndre Kanal.

  • Vi skal beskytte opvisningsbanen og sikre, at den bliver klar til brug til forårets kampe. Derfor sætter vi nu en stor pumpe op ved banen. Samtidig sætter vi en pumpe op på en traktor, som kan hjælpe pumpelaget i det nærliggende Ribe Østermade med at pumpe vand ud. Vi håber, det vil medvirke til at sænke vandstanden på banen yderligere, siger fungerende formand for Kultur & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune, Peder Tørnqvist.

Kommunen vil vurdere effekten af pumpningen på torsdag, den 5. marts. Samtidig holdes kunstgræsbanen samme sted under observation. Situationen på kunstgræsbanen vil blive vurderet på ny mandag den 9. marts.

Politiet beder børn og unge være forsigtige online

Politiet opfordrer børn og unge til at være skeptiske når de færdes på sociale medier på nettet.

Budskabet kommer i forbindelse med, at Anklagemyndigheden ved Syd- og Sønderjyllands Politi for nyligt har rejst tiltale mod en 34-årig mand, bosiddende i Esbjerg Kommune, i en omfattende sag om grooming.