Home Tags 112

Tag: 112

Dømt for grov vold samt voldtægt og trusler mod vidner

0

Manden er nu kronisk syg, og det afspejler dommen.

En 30-årig mand er ved retten i Esbjerg i dag, tirsdag, blevet idømt foranstaltning i form af ambulant psykiatrisk behandling.

Manden var tiltalt for i 2015 at have begået grov vold, voldtægt og for at have truet vidner. Han var på det tidspunkt bosat i Esbjerg.

Manden mødte ikke selv i retten på grund af kronisk alvorlig sygdom. Det er også på grund af hans helbredstilstand, at sagen har trukket ud. Dommen afspejler ligeledes hans helbredsmæssige tilstand.

Volden og voldtægten blev begået mod en nu 24-årig kvinde.

Fire sager ved kontrol af særtransporter ved Varde

0

Torsdag den 9. januar 2020 foretog Tungvognscenter Syd ved Sydøstjyllands Politi en målrettet kontrol af særtransporter ved Varde på landevejsstrækningen mellem Ringkøbing og Esbjerg. Seks særtransporter, der alle kørte med omfangsrigt eller særligt tungt gods, blev vinket ind til kontrol og ud af de seks, blev der skrevet fire sager.

Kontrol af lastbil

Foto: Thomas Tolstrup

En udenlandsk registreret særtransport kørte uden tilladelse til kørsel med omfangsrigt gods, selvom bredden på transporten var over 3,30 m. Desuden kørte transporten uden ledsagerbil. Det resulterede i en bøde til chaufføren på 5.000 kr. og en bøde på 16.000 kr. til den udenlandske virksomhed. Bøden blev betalt med det samme, men chaufføren måtte vente med at køre videre, indtil den korrekte tilladelse var på plads.

Tre danske vogntog, der kørte med tung transport, havde heller ikke tingene i orden, da de blev kontrolleret. To af de tre chauffører kendte ikke indholdet og vilkårene i politiets tilladelse, de havde ikke medbragt de nødvendige papirer, blandt andet blokvognsattesten, og transporterne var ikke afmærket bagtil med den maksimalt tilladte hastighed.
Det tredje vogntog kørte uden ledsagerbil og var derudover længere end tilladt. Det betød samlet en bøde på 9.000 kr. til chaufførerne og 20.000 kr. til selskaberne.

’De seks køretøjer, som blev standset under kontrollen, blev også alle nøje kontrolleret for overholdelse af køre-hviletidsbestemmelserne og det var glædeligt at konstatere, at der var fuldstændig styr på den del’, fortæller Vicepolitiinspektør Jesper Engelund.

Om Tungvognscenter Syd

Tungvogncenter Syd varetager den operative kontrol af tunge køretøjer. Tungvognscentrets arbejdsområde er primært varetagelse af den operative vejsidekontrol, der omhandler kontrol af lastbiler, busser samt traktorer og landbrugsredskaber på vejnettet. Opgaverne er blandt andet kontrol af køre- og hviletid, farligt gods, særtransporter, miljøfarligt affald, overholdelses af miljøzoner, dyretransporter samt cabotagekørsel.

Tungvognscenter Syd har base i Sydøstjyllands Politi og dækker et geografisk område svarende til tre politikredse: Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi.

Hjælp dit barn til at undgå at blive endnu et offer for digital krænkelse

Forældrene er vigtige i forhold til at forberede børn på, hvad de kan opleve på sociale medier og på nettet, lære dem at ikke alle er dem, de udgiver sig for at være og lære dem at sætte grænser og sige fra.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker i øjeblikket to meget omfangsrige sager om grooming og digitale krænkelser af børn og unge. I hver sag sidder der en sigtet mand varetægtsfængslet.

Det understreger endnu en gang vigtigheden af, at forældre gør, hvad de kan i forhold til at tale med deres børn om adfærd på nettet.

• Forældrene kan, fra børnene begynder selv at færdes på nettet, vænne dem til at tale om, hvad man oplever på de forskellige sociale medier og platforme. På den måde får man også bygget et tillidsforhold op om emnet.

• Tal også med barnet om, hvem de er venner med – både i virkeligheden og på nettet – og hvad, de laver på de sociale medier.

• Afdæk hvor meget barnet ved om god adfærd på nettet og vær konkret, når du spørger ind.

• Aftal rammer med barnet for, hvordan I bruger de forskelle platforme og medier. Hvem må man dele brugernavne med, hvem sender man billeder og videoer til, hvad fortæller man mennesker, man ikke har mødt i virkeligheden, om sig selv.

• Hvilke sociale medier passer til barnets alder, og hvilke er ikke tilladt.

• Spørg positivt og interesseret ind. Undlad at være fordømmende.

• Fortæl barnet, at uanset hvad er du altid på dit barns side og vil hjælpe det.

• Hvis dit barn ændrer adfærd, så forsøg at afdække, hvad der påvirker barnet.

På www.sletdet.dk og www.sikreside.dk kan du finde flere gode råd.

Tre mænd og en kvinde med relation til bandemiljø anholdt for narkohandel

0

De fire vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag formiddag i Esbjerg

Syd- og Sønderjyllands Politi har i dag efter en længere efterforskning anholdt fire personer med relation til bandemiljøet i Esbjerg. 

Det drejer sig om en 28-årig mand, som er medlem af bandegrupperingen på Stengårdsvej i Esbjerg. Derudover to mænd på henholdsvis 31 og 45 år samt en kvinde på 38 år, som alle har en relation til bandemiljøet. De er alle fire sigtet for narkohandel. 

Anholdelserne blev foretaget på forskellige adresser i Esbjerg tirsdag mellem kl. 10 og 11. 

Grundlovsforhør afholdes klokken 09.30 onsdag formiddag i retten i Esbjerg. Det forventes, at anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning.

Politiet har i øjeblikket ikke yderligere kommentarer til anholdelserne.

Rumænske kvinder dømt og udvist for butikstyverier

0

Kvinderne havde af flere omgang stjålet blandt andet el-tandbørster, kosmetik og tøj i Esbjerg.

To rumænske kvinder på henholdsvis 21 år og 34 år er ved retten i Sønderborg i dag dømt for butikstyverier.

Kvinderne var tiltalt for ad flere omgange i november og december at have stjålet el-tandbørster, kosmetik og tøj i en forretning i butikscentret Broen i Esbjerg. Sagen er blevet efterforsket af Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA)

Den 21-årig blev idømt 40 dages fængsel, den 34-årige blev idømt 50 dages fængsel. Begge udvises af Danmark med indrejseforbud i seks år. De modtog dommen.

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi bestående af operativt personale, efterforskere og analytikere. UKA Vest er placeret i Padborg – tæt på landegrænsen til Tyskland. UKA Vest bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen – eksempelvis omrejsende kriminelle grupper og arbejder i den forbindelse tæt sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. På vegne af Dansk Politi hjemtager UKA Vest personer, der eksempelvis pågribes i Tyskland med tyvekoster fra Danmark. Det sker igennem europæiske arrestordrer, og personerne strafforfølges efterfølgende i Danmark for den begåede kriminalitet. UKA Vest har endvidere ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland. I grænseregionen patruljerer UKA Vest, Landespolizei og Bundespolizei sammen i fælles patruljer for også operativt at bekæmpe den grænseoverskridende kriminalitet. Smugling over landegrænsen til Tyskland har et særligt fokus i UKA Vest og en særlig Politi- og Toldenhed i Padborg gennemfører på baggrund af analyser og efterretninger indsatser rettet mod indsmugling af narkotika, våben, højt beskattede varer m.v.

Mangler du en Georg Jensen-kande, en motorsav eller en ATV?

0

Syd- og Sønderjyllands Politi har fundet en række genstande i forbindelse med en ransagning. Politiet formoder, at der er tale om tyvekoster og søger nu efter ejerne.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser ejerne af en række effekter, der er fundet i forbindelse med en ransagning. 

Politiet formoder, at genstandene stammer fra indbrud i Sønderjylland, men de kan også stamme fra indbrud i andre dele af Jylland.

Der kan være tale om effekter fra butikker, fra for eksempel industri- og byggebranchen og fra private ejendomme eller landbrug.

(Se billeder nederst på siden).

Det drejer sig om

Bodum-køkkenredskaber

  • Bodum Bistro, el-vandkedel i rød (4 stk.)
  • Bodum Bistro, blender i hvid (1 stk.)
  • Bodum Bistro, håndmixer i sort (2 stk.) 
  • Bodum Bistro, Standmixer i hvid (2 stk.)

Georg Jensen-kande

  • Georg Jensen HK Kande Stål, designer Henning Koppel

Motorsave

  • Husqvarna 345, påsat klistermærke med ”Kliplev Service Center”
  • Stihl MS 260
  • Dolmar PS-34
  • ECHO CS4400
  • Motorsav, påsat klistermærke ”Boi Davidsen” samt nummeret 04-741338
  • Stihl 028 AV

Håndværktøj

  • Makita Trådløs Stiksav DJV181
  • Makita Trådløs Borehammer DHR171Z
  • Makita Trådløs Stiksav DJR188
  • Vinkelsliber af mærket DeWalt
  • DeWalt Stiksav DW008, uden sav, mærket ”MB” og ”Mikael”
  • Boremaskine af mærket Milwaukee
  • DeWalt Batteri mærket ”MB”
  • Milwaukee Batteri M18B4 mærket ”TM AS” og ”AG”
  • DeWALT Batteri DCB182 mærket “F.F” eller “F.E” 
  • Makita Batteri BL1830 mærket “DS”

ATV

  • ATV crosser, model LX150-3A

Havetraktor

  • Havetraktor i sort/orange, ukendt model samt serienr.  

    Borgere, der kan genkende genstandene, kan kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4. Oplys venligst journalnummer 3300-75217-00069-19 og hvilken genstand, henvendelsen drejer sig om.

    Mediernes kontaktperson er politikommissær Thomas Berg, Syd- og Sønderjyllands Politi, telefon 1-1-4.

Bodum Bistro-køkkenredskaber: Blender, håndmixer, el-vandkedel og standmixer.

Georg Jensen HK Kande Stål, designer Henning Koppel.

Flere motorsave, blandt andet af mærket Husqvarna.

Håndværktøj, blandt andet af mærket Makita, samt batterier.

ATV crosser, model LX150-3A.

Havetraktor, ukendt model. 

Husk de fem fyrværkeriråd

0

Overholder alle de enkle råd, er risikoen for alvorlige skader yderst minimal.

Fyrværkeri er hvert nytår skyld i alvorlige tilskadekomne. Men overholder du de fem fyrværkeriråd, er risikoen ved at fyre af langt mindre.

Foto: Politiet

Du bør stadig bruge din sunde fornuft, følge brugsanvisningen og holde dig ædru, når du skal fyre den af – også nytårsaften kl. 24! Og den, der tænder lunten, har ansvaret for, at andre ikke kommer til skade. 
 
De fem fyrværkeriråd er:

  • Brug altid beskyttelsesbriller (Også selvom du blot er tilskuer)
  • Brug kun godkendt og aldrig hjemmelavet eller ulovligt fyrværkeri 
  • Hold aldrig tændt fyrværkeri i hånden 
  • Hold sikkerhedsafstanden og læn dig ikke ind over fyrværkeriet 
  • Gå aldrig tilbage til en fuser

Overholder alle borgere rådene, er risikoen for alvorlige skader yderst minimal.

 
Vær desuden opmærksom på, at raketter ikke må skydes af inden for 200 meter af et stråtag. Og inden for 100 meter gælder forbuddet alt fyrværkeri.
 
Syd- og Sønderjyllands Politi ønsker alle et godt nytår!
 

Hjælp dit barn til at undgå at blive endnu et offer for digital krænkelse

0

Forældrene er vigtige i forhold til at forberede børn på, hvad de kan opleve på sociale medier og på nettet, lære dem at ikke alle er dem, de udgiver sig for at være og lære dem at sætte grænser og sige fra.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker i øjeblikket to meget omfangsrige sager om grooming og digitale krænkelser af børn og unge. I hver sag sidder der en sigtet mand varetægtsfængslet.

Det understreger endnu en gang vigtigheden af, at forældre gør, hvad de kan i forhold til at tale med deres børn om adfærd på nettet.

• Forældrene kan, fra børnene begynder selv at færdes på nettet, vænne dem til at tale om, hvad man oplever på de forskellige sociale medier og platforme. På den måde får man også bygget et tillidsforhold op om emnet.

• Tal også med barnet om, hvem de er venner med – både i virkeligheden og på nettet – og hvad, de laver på de sociale medier.

• Afdæk hvor meget barnet ved om god adfærd på nettet og vær konkret, når du spørger ind.

• Aftal rammer med barnet for, hvordan I bruger de forskelle platforme og medier. Hvem må man dele brugernavne med, hvem sender man billeder og videoer til, hvad fortæller man mennesker, man ikke har mødt i virkeligheden, om sig selv.

• Hvilke sociale medier passer til barnets alder, og hvilke er ikke tilladt.

• Spørg positivt og interesseret ind. Undlad at være fordømmende.

• Fortæl barnet, at uanset hvad er du altid på dit barns side og vil hjælpe det.

• Hvis dit barn ændrer adfærd, så forsøg at afdække, hvad der påvirker barnet.

På www.sletdet.dk og www.sikreside.dk kan du finde flere gode råd.

Politiet efterlyser Levi

0

Vi efterlyser den 31 årig Levi Jason Bech, der er gået fra bopælen i Ribe fredag morgen. Han er 200 cm høj og kraftig af bygning. Intet om påklædning. Levi er psykisk syg og har behov for medicin. Ring 114 hvis du møder Levi eller ved hvor han opholder sig. #politidk

Foto: Politiet

Gode råd til at beskytte dit barn online

0

Hjælp dit barn til at undgå at blive endnu et offer for digital krænkelse

Forældrene er vigtige i forhold til at forberede børn på, hvad de kan opleve på sociale medier og på nettet, lære dem at ikke alle er dem, de udgiver sig for at være og lære dem at sætte grænser og sige fra.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker i øjeblikket to meget omfangsrige sager om grooming og digitale krænkelser af børn og unge. I hver sag sidder der en sigtet mand varetægtsfængslet.

Det understreger endnu en gang vigtigheden af, at forældre gør, hvad de kan i forhold til at tale med deres børn om adfærd på nettet.

• Forældrene kan, fra børnene begynder selv at færdes på nettet, vænne dem til at tale om, hvad man oplever på de forskellige sociale medier og platforme. På den måde får man også bygget et tillidsforhold op om emnet.

• Tal også med barnet om, hvem de er venner med – både i virkeligheden og på nettet – og hvad, de laver på de sociale medier.

• Afdæk hvor meget barnet ved om god adfærd på nettet og vær konkret, når du spørger ind.

• Aftal rammer med barnet for, hvordan I bruger de forskelle platforme og medier. Hvem må man dele brugernavne med, hvem sender man billeder og videoer til, hvad fortæller man mennesker, man ikke har mødt i virkeligheden, om sig selv.

• Hvilke sociale medier passer til barnets alder, og hvilke er ikke tilladt.

• Spørg positivt og interesseret ind. Undlad at være fordømmende.

• Fortæl barnet, at uanset hvad er du altid på dit barns side og vil hjælpe det.

• Hvis dit barn ændrer adfærd, så forsøg at afdække, hvad der påvirker barnet.

På  www.sletdet.dk og www.sikreside.dk kan du finde flere gode råd