En 42-årig mand er svært tilskadekommen efter knivstikkeri i Esbjerg tidligt søndag morgen. Den 18-årige anholdte bliver fremstillet i et grundlovsfohør klokken 13.00.

En patrulje fra Syd- og Sønderjyllands Politi var søndag klokken 05.14 til stede på hjørnet af Torvegade og Skolegade i det indre Esbjerg og bemærkede, at der var uro på stedet.

Umiddelbart efter blev en 42-årig mand fra Esbjerg stukket med en kniv. Han er svært tilskadekommen og er indlagt på sygehus. De pårørende er underrettet.

Patruljen anholdt klokken 05.15 en 18-årig mand fra Esbjerg ved gerningsstedet.

Anklagemyndigheden fremstiller ham i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg klokken 13.00, sigtet for forsøg på manddrab. Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.

Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner, der har overværet hændelsen. De kan kontakte Politiets Servicecenter på telefon 1-1-4.

Politiet er færdige med undersøgelserne på gerningsstedet, og vi ophæver afspærringen klokken 12.30.

Syd- og Sønderjyllands Politi har i øjeblikket ikke yderligere information til pressen om hændelsen.

Leave a Reply