Vil du være med til at redde liv?

Yesbjerg har fået en helt utrolig skøn gave at dele med Jer. I samarbejde med HelpUs og Hjertetid, som arrangerer førstehjælpskurser i hele Danmark, har Yesbjerg fået lov at lave et hold med 15 deltagere, der gratis vil modtage undervisning i førstehjælp OG hjertestarter.

Undervisningen foregår hos Toni Hørup, Hjertetid, Skt. Josef, Jyllandsgade 79c, Esbjerg.

Grunden til at kurset kan afholdes gratis, kan vi takke Johan Hoffmannn fonden for, de har nemlig doneret penge til, at vi kan lære at redde liv. 

Johan Hoffmannfonden vil gøre Esbjerg kommune mere sikker at bo i, derfor har de doneret penge til gratis kurser til borgere i hele Esbjerg kommune. Kurserne bliver afholdt af Morten Berthelsen, Helpus og Toni Hørup, Hjertetid.

VIGTIG INFO: Inden du tilmelder dig, så tjek venligst at du kan på datoen, så du ikke tager pladsen fra en anden, som gerne ville have et gratis livreddende kursus. Yesbjerg trækker 15 “vindere” blandt de tilmeldte. Er der mange tilmeldte, kommer der muligvis endnu en chance.

Kurset er et opdateringskursus af: “Førstehjælp ved hjertestop”.

På kurset arbejdes der med en kombination af teori og praksis, med følgende emner:

  • Konstatering af bevidstløse
  • Førstehjælp til bevidstløse
  • Konstatering af hjertestop
  • Førstehjælp ved hjertestop (hjerte-lunge-redning)
  • Brugen af hjertestarter
  • Forebyggelse af hjertestop
  • Frigørelse af fremmedlegemer i luftveje.
Dato for kurset 29. Maj kl.17 – 21, kurset giver bevis under DanskFørstehjælpsråd.
Hvornår har du sidst været på kursus???

Leave a Reply