Home 112 Tre formodede gerningsmænd til grov vold mod 16-årig er anholdt

Tre formodede gerningsmænd til grov vold mod 16-årig er anholdt

0
Spread the love

Det vurderes i dag, hvorvidt de skal fremstilles i grundlovsforhør. 

Syd- & Sønderjyllands Politi anholdte i dag tre personer i Esbjerg Kommune. De menes at stå bag grov vold begået mod en 16-årig ung mand i Esbjerg onsdag den 12. august. 
Syd- & Sønderjyllands Politi efterlyste fredag vidner til episoden, og modtog i den forbindelse tip fra borgere, som havde oplysninger til sagen. På baggrund af de oplysninger samt den videre efterforskning lykkedes det politiet at identificere de tre formodede gerningsmænd, som nu er anholdt. 

”Vi vil gerne takke for de henvendelser, vi har modtaget i sagen. Det har haft stor betydning for vores efterforskning,” siger politikommissær Claus Løbner, Syd- & Sønderjyllands Politi. 

Der er tale om tre mænd på henholdsvis 20, 20 og 16 år. Alle tre er bosat i Esbjerg Kommune. 
De anholdte bliver nu afhørt til sagen, og herefter skal det vurderes, hvorvidt der er grundlag for at fremstille dem i grundlovsforhør. 

Har du også
JAhatten på

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

NO COMMENTS

Leave a ReplyCancel reply

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com
Exit mobile version