Home 112 To personer er varetægtsfængslet i voldssag: Politiet søger nu vidner

To personer er varetægtsfængslet i voldssag: Politiet søger nu vidner

0
Spread the love

De to mænd er sigtede for i forening at have begået vold. 

To af de fire personer, som Syd- & Sønderjyllands Politi anholdte i går, blev i dag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg. 
Der er tale om en mand på 26 år og en mand på 35 år. 
Begge er sigtet for i forening eller efter aftale med øvrige medgerningspersoner at have begået vold mod en person i Skolegade i Esbjerg den 21. maj. 
Politiet har en formodning om, at der er tale om en intern uoverensstemmelse omkring rockergruppen Comanches MC i Esbjerg. 

Anklagemyndigheden anmodede om lukkede døre ved grundlovsforhøret af hensyn til den videre efterforskning af sagen. Den indstilling blev fulgt. 
De to sigtede blev begge varetægtsfængslet i fire uger. Den kendelse kærede de. 

Politiets efterforskning fortsætter nu, og i den forbindelse søger politiet vidner til episoden. 
Den skete omkring klokken 22.37 torsdag den 21. maj ud for beværtningerne Industrien og Kasket Karl i Skolegade i Esbjerg. 

”Vi vil gerne i kontakt med vidner, som har hørt eller set noget på stedet, hvor en gruppe var oppe at toppes, og der i den forbindelse blev begået vold. Vi har derudover en formodning om, at flere personer står bag volden og er derfor også interesserede i at få identificeret de personer, som var en del af gruppen den aften,” siger politikommissær Christian Lauridsen, Syd- & Sønderjyllands Politi. 

Vidner kan kontakte politiet på tlf. 114. 

Har du også
JAhatten på

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

NO COMMENTS

Leave a ReplyCancel reply

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com
Exit mobile version