Home Tags Konkurrence

Tag: konkurrence

De grønne ideer blomstrer

Lad din mobiltelefon op, mens du cykler.

Tvillingerne Nikolaj og Alexander Sondrup, der går i 6. klasse på Vejrup Skole, står bag ideen, der torsdag vandt konkurrencen Løvens grønne hule junior i forbindelse med Energiens Folkemøde. Her blev de fire bedste grønne ideer fra kommunens folkeskoleelever præsenteret.

Vi skrev alle de ideer, vi fik, ned, og så valgte vi den her, fordi den så mest realistisk ud, fortæller tvillingerne.

Klassen har hjulpet til med projektet, og Hans Holm fra Vejrup El-Service har været med til at udvikle Green Cycling, der bygger på principperne fra dynamolygten.

Det er en innovativ idé, der virker så naturlig begrundede adjunkt Mads Bram fra Aalborg Universitet Esbjerg på dommerkomiteens vegne valget af førstepladsen.

Dommerne kunne også lide Sivs idé om et pantsystem for papkrus til kaffe. Siv, der går i 7.u på Vitaskolen anbefalede på scenen et krus fremstillet af kaffegrums og sukkerrør i stedet for de sædvanlige, der forurener fem gange så meget som plastickrus, hvis de bliver smidt i naturen.

Det er en god idé at bygge videre på pantsystemet, som fungerer godt. Og så er det relativt lavteknisk, sagde udviklings- og projektkonsulent Ole Reinsborg fra Business Esbjerg om andenpladsen.

En lille plov, der kører på solenergi tog tredjepladsen. Bagmændene Sebastian og Lukas fra 7.u på Vitaskolen ville erstatte de store og tunge landbrugsmaskiner med green energy-ploven, der har den fordel, at den ikke stikker så dybt og derfor ikke ødelægger jordens næringsstoffer.

Det vil kræve et større arbejde at gennemføre ideen, sagde Mads Bram på dommernes vegne ved præmieoverrækkelsen.

Det har været fedt at se, hvor stor lysten har været til at arbejde med de grønne ideer. Det er svært at sige, om nogle af ideerne kan blive til noget, men det er bestemt ikke urealistisk, læd hans vurdering oven på konkurrencen.

Familien Sondrup vil i hvert fald arbejde videre med deres idé.

Corona-virus stopper ikke væksten

0

Traditionen tro har vækstprogrammet Next Step Challenge afholdt finaler – men denne gang uden en fest i Musikhuset, Esbjerg. I stedet er finalen gennemført som en ”online kampagne”.

De sidste 7 år har Next Step Challenge hvert år inviteret til ”vækstfinaler” i Musikhuset. Men i år har Corona sat en kæp i hjulet. Den store fejring og konkurrenceelementet var pludselig væk. 

Løsningen blev at gennemføre finalen som en online begivenhed og den seneste uge har alle kunnet stemme på deres favorit indenfor de 3 Scale-Up Denmark kategorier: Energieffektive teknologier, Oplevelseserhverv og turisme samt Offshore industri. 

”Det har været udfordrende at få det hele til at rulle og det har krævet noget andet af vores deltagere når de nu skal præsenteres ”online” i stedet for på scenen i Musikhuset”, siger Lisbeth Valther, CEO Next Step Challenge. ”Men alle har været positive og vi er begejstrede for den store publikumsopbakning vi har fået”. 

Flere tusinde har deltaget i afstemningen og etdommerpanel med markante profiler fra Erhvervslivet har ligeledes vurderet finalisterne i hvert af de 3 centre.

2 Esbjerg virksomheder i front

Vinderen i Offshore Industri er Esbjerg-virksomheden SubC-partner, som med deres innovative ”undervandsrobot” kan løse farlige opgaver uden at sætte menneskeliv på spil. Og så er løsningen endog væsentligt billigere end traditionelle metoder. ”Sub-C har stærke innovative løsninger til en branche, der er under pres. Der er et betydeligt potentiale globalt og virksomheden har godt fat i markedet”, siger Karsten Andresen, Områdedirektør i Danske Bank på vegne af Selection Board.

Vinderen i Oplevelseserhverv og Turisme er også en Esbjerg virksomhed – men en lidt yngre en af slagsen. Iværksætteren Jakob Øgendahl Larsen står bag ”deleplatformen” ShareOne, hvor vi nemt kan dele ressourcer, f. eks. hvis man nu lige står og mangler en boremaskine”. ”ShareOne” svarer på tidens megatrends og gør det nemt at være bæredygtig – det er et stort marked, hvis man kommer først” siger Preben Mejer, Direktør Radr på vegne af Selection Board.

I kategorien ”Energieffektive teknologier” blev vinderen Nordjyske Komproment Danish Building Design. ”Komproment leverer et produkt der på alle måder møder bæredygtighed, miljø- og klimahensynkombineret med et helt unikt design” fortæller Lisbeth Valther.

Alle 3 virksomheder går nu videre til Scale-Up Denmark’s nationale finale hvor Danmarks mest skalerbare virksomhed på tværs af brancher kåres den 4. juni – og det foregår også virtuelt i år.

Fakta om programmet

Next Step Challenge er en del af det nationale vækstinitiativ Scale-Up Denmark, et initiativ fra de 5 danske regioner samt Erhvervsstyrelsen. Scale-Up Denmark består af 12 elitetræningscentre fordelt på 12 brancher. Next Step Challenge driver tre af disse centre.

Next Step Challenge er et konsulenthus med fokus på vækst og bæredygtig strategiudvikling indenfor industrierne ”Energi” og ’Oplevelseserhverv & Turisme’. Next Step Challenge er en vækstaccelerator, som gennem et unikt og innovativt økosystem af erfarne virksomheder, brancheeksperter, forretningsudviklere, forskere og investorer bidrager til at identificere nye innovative forretningsmodeller og accelerere virksomheder med vækstpotentiale.

Christina Simonia Straarup var med pYesbjerg var også deltager i årets Next Step Challenge.

Fotos af Next Step Challenge:

Vinderbilleder: Komproment, SubC-Partner, ShareOne

Hvad skal det nye plejehjem ved Krebsestien i Esbjerg hedde?

0

Esbjerg Kommune udskriver en navnekonkurrence og inviterer alle borgere til at komme med forslag til et navn til det nye plejehjem, som bygges ved Krebsestien i Esbjerg.

Grunden er gjort klar, og snart tages det første spadestik til byggeriet af fremtidens plejehjem ved Krebsestien i Esbjerg. Men hvad skal plejehjemmet hedde?

Sundhed & Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune udskriver en navnekonkurrence og inviterer alle borgere til at komme med forslag til et navn til det nye plejehjem, som bliver en del af en ny, seniorvenlig bydel ved Krebsestien i Esbjerg. Vinderen af navnekonkurrencen får et gavekort til Esbjerg City på 750 kr.

– Vi glæder os til, at det nye plejehjem ved Krebsestien tager form, og vil gerne allerede nu involvere kommunens borgere i at finde et godt navn til plejehjemmet, siger formand for Sundhed & Omsorgsudvalget, Olfert Krog.

Plejehjemmet ved Krebsestien vil efter planerne stå klar til brug i efteråret 2021.

Sådan deltager du i konkurrencen

Har du et forslag til et navn til plejehjemmet ved Krebsestien? Indsend dit forslag senest fredag den 31. januar 2020 via hjemmesiden: Esbjerg.dk/seniorby eller ved at kommentere opslaget om navnekonkurrencen på kommunens Facebook-side.

Sundhed & Omsorgsudvalget gennemgår alle indkomne navneforslag og udpeger en vinder på deres møde den 17. februar 2020. Vinderen får besked efter mødet.

Visualisering: GPP Arkitekter A/S

Pilotnavn udløser gavekort til en heldig familie i Esbjerg

Deltagelse i en kampagne for børns sikkerhed i bilen sikrer en heldig familie fra Esbjerg et gavekort til en ferieoplevelse.

Foto: Esbjerg Kommune

I løbet af efteråret kunne man på Facebook deltage i en konkurrence i forbindelse med kampagnen Med fly eller folkevogn, som sætter fokus på det ansvar, vi påtager os, når vi har egne og andres børn med i bilen. Bag kampagnen står Syd og Sønderjyllands Politi i samarbejde med kommunerne i politikredsen og Børneulykkesfonden.

Knap 500 Facebookbrugere har svaret på spørgsmålet i en lille quiz om, hvilket pilotnavn der kunne dannes af forbogstaverne i fornavn og bilmærke. Det gav mange morsomme kombinationer som fx Foxtrot mama, Papa luftakrobat og Tango wing-man.

Ved lodtrækning blandt de mange kreative pilotnavne blev navet på en heldig vinder fra Esbjerg udtrukket. Vinderen af gavekortet til Lalandia har fået besked, og mandag den 6. januar overraskes hele familien – og især de tre børn – med gavekortet. Det vil være formand for Teknik & Byggeudvalget i Esbjerg Kommune, Søren Heide Lambertsen, som på vegne af kampagnefællesskabet, overrækker præmien.

“Jeg glæder mig meget til at præsentere mig som Tango Lydmur, når jeg overrækker hele familien det glade budskab. Kampagnen skulle netop sætte fokus på et svært emne, som kan være svært at tage op. Hvordan taler forældre indbyrdes om det rigtige sikkerhedsudstyr er i bilen, om hastighedsbegrænsningerne overholdes og om mobilen holder pause under køreturen? Det er vigtigt, at vi forventningsafstemmer, hvordan vi kører, når vi har andres børn med i bilen”, siger Søren Heide Lambertsen.

Fortnite turnering på Bakkeskolen

Yesbjerg, SGI og eSport Esbjerg er gået sammen om at lave den fedeste Fortnite turnering i Esbjerg

Grafik: Yesbjerg

Eventet bliver afholdt i Bakkeskolens super lækre lokaler, hvor der er 40 super fede gaming computere til rådighed. Man må også gerne spille på sin egen medbragte iPad, Telefon, Nintendo Switch og lignende.

Hvordan vil turneringen forløbe
Turneringen vil foregå sådan, at man spiller i squads og den der får flest kills efter gamet, har vundet.

Alle spiller bliver råbt igang, når spillet så er færdigt, rækker man hånden op og får sin score noteret.

Hvad kan du opleve som forældre til et barn
Du kan få fortalt hvad spillet er, hvorfor lamaer er det nye sort og få et indblik i det eSports miljø der er kommet i Esbjerg. Du kan få svar på hvorfor dit barn sidder foran computeren og evt. få tips til at få ham/hende lidt væk fra skærmen.

SGI og eSport Esbjerg kan, med deres erfaring, svare på næsten alt det du mangler svar på, i den workshop både forældre og børn kan besøge på dagen.

Tid: Søndag d. 11. november kl. 11-16

Sted: Bakkeskolen, Skolebakken, 6705 Esbjerg

Få en pølse og del en god affaldsvane på Tarp Genbrugsplads

0

Onsdag den 7. november kan du på Tarp Genbrugsplads både komme af med dit affald og få stillet sulten. Affaldstemaet fra Esbjerg Kommune og formand for Teknik og Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen byder nemlig på pølser og affaldsnak.

Foto: Esbjerg Kommune

“Fra kl. 15-17 den 7. november står vi klar på Tarp Genbrugsplads med en pølse og en uformel snak om affald. Lige nu er forslaget til Affaldsplanen for 2019-2024 i høring. Så vi vil gerne fortælle om de initiativer, der er lagt op til, at vi skal arbejde med de næste seks år. Samtidig vil vi gerne høre, hvordan affald fylder i borgernes hverdag, og vi opfordrer til at komme med input til Affaldsplanen. For de mål Affaldsplanen sætter, skal vi alle løfte i fællesskab”, fortæller udvalgsformand Søren Heide Lambertsen.

Del en affaldsvane og vind

“På dialogdagen vil vi også rigtig gerne vise, hvor meget affald, man kan sortere fra til genanvendelse. Vi håber, det giver nogle “aha-oplevelser”. Langt de fleste af os vil jo gerne sortere, vi skal bare vide hvordan. Og så er det optimale at få gjort affaldssorteringen til en god vane, så det sker helt naturligt. Derfor har vi også lavet en konkurrence, hvor alle der deler en god affaldsvane kan deltage i lodtrækningen om en gavekurv. Det er jo rigtig dejligt, hvis vi kan inspirere hinanden og sammen øge affaldssorteringen.”

“For mig selv betyder det fx meget, at jeg under køkkenhåndvasken har gjort plads til en spand til glas, metal og hård plast. Helt automatisk lægger jeg nu den tomme shampooflaske i spanden, fordi muligheden er lige ved hånden. Den lille spand tømmer jeg i genbrugsspanden udenfor.”

“Jeg er overbevist om, at mange har nogle gode tips, der gør sorteringen nemmere. Dem vil vi gerne dele videre. Kommer man ikke ud på Tarp Genbrugsplads til dialogdag, har vi lavet et opslag på facebook, hvor man også kan dele sin gode affaldsvane. Forhåbentlig vil mange give ud af deres guldkorn”.

Affald i fremtiden

Esbjerg Kommune arbejder hele tiden for at vores affaldsordninger hænger bedst sammen i forhold til service, miljø og økonomi. Affald får heldigvis mere og mere fokus, fordi der er så gode ressourcer i det. Jeg håber, at den øgede interesse for affaldssortering betyder, at en masse har lyst til at snakke med os til dialogdagen og give deres besyv med, hvordan vi skal tænke på affaldet i fremtiden”, slutter Søren Heide Lambertsen.

Revy konkurrence på Yesbjerg.dk

9

Konkurrencen er nu slut! Vinderen blev Dan Gedebjerg – stort tillykke!

Nu får du muligheden for at vinde 2 billetter til årets Esbjerg Revy i Musikhuset.
Billetterne gælder til lørdag den 8. september kl. 16.00 og gevinsten kan naturligvis ikke ombyttes til kontanter.

Sådan deltager du

Det eneste du skal gøre for at deltage er at skrive en kommentar her på artiklen (på Yesbjerg.dk). Du skal blot fortælle os, hvem du gerne vil invitere med ind at se revyen.

Vinderen

Vi trækker en tilfældig vinder blandt alle deltagere den 27. august, så du kan nå at planlægge en god aften, hvis det bliver dig, der løber af med præmien.


Disse artikler vil måske også interessere dig:
Hvad ved årets revykunsnere om Esbjerg?
Podcast: Mød den nye mand i revyen – Kasper Gattrup
Vis mig Esbjerg med Farshad Kholghi