Kom tæt på Bakkeskolens unikke Sport PLUS linier, når Yesbjerg taler med pædagogisk leder Christian Varming, manden bag den første E-Sportsklasse i Danmark.
Video af Yesbjerg
Agus Garcia skifter til Nea Salamina fra den bedste liga på Cypern. Den 33-årige forsvarsspiller har dermed spillet den sidste kamp i Esbjerg-trøjen.
Foto: Christina Simonia Straarup
Agus Garcia spillede 10 kampe i den blå og hvide trøje for John Lammers’ mandskab i det netop overståede efterår, og det bliver altså de sidste i denne omgang for den spanske midterstopper. EfB og Agus har i fællesskab accepteret et skifte til Nea Salamina, der i øjeblikket indtager 5. pladsen i den bedste fodboldrække på Cypern.
EfB-sportschef, Jimmi Nagel Jacobsen, takker for den professionalisme, som Agus Garcia har vist.
– Agus havde et ønske om at skifte i jagten på permanent spilletid, hvilket vi ikke har ville stå i vejen for. Han har altid passet sin træning og været professionel og ikke mindst vellidt i hele klubben. Vi takker Agus for hans indsats og ønsker ham alt held og lykke fremadrettet, fortæller Jimmi Nagel Jacobsen.
Agus Garcia nåede at spille 39 kampe i EfB-trøjen siden han debuterede i august måned 2017.
Efter en sæsons fravær vendte Team Esbjerg i efteråret tilbage til europæisk håndbold og banede sig med to sejre over Paris 92 vej til gruppespillet i EHF Cup.
Foto: Yesbjerg/Adobe
Her er modstanderne SG BBM Bietigheim, Storhamar Handball Elite og SC Magura Cisnadie, og cheftræner Jesper Jensen har i sin research fået styrket billedet af, at klubben får kompetent tysk, norsk og rumænsk modstand i gruppe A.
– Det er dygtige hold. Vi har mulighed for at gå videre til kvartfinalerne, men det kræver, at vi spiller godt. Storhamar og Bietigheim er vel på vores niveau, siger Jesper Jensen.
Søndagens modstander i Blue Water Dokken, SC Magura Cisnadie, er gruppens store ubekendte. Det er en klub stiftet i 2014 og hjemmehørende i en by i det centrale Rumænien på størrelse med Varde. Kvalifikationen til europæisk håndbold efter en tredjeplads i Liga Nationala var det foreløbige højdepunkt i den unge klubhistorie. Den blev tilføjet yderligere et par kapitler, da klubben først slog Slavia Prag og dernæst russiske Zvezda Zvenigorod og kvalificerede sig til gruppespillet.
– Rumænerne har en anden måde at spille håndbold på, mere urytmisk, mindre struktureret, og på en grynet video kan Cisnadies spil se langsomt ud. Men når man spiller mod Bukarest og Valcea i den hjemlige liga, er man et godt hold, siger Jesper Jensen.
Team Esbjerg er et meget erfarent hold med masser af landskampe og internationale klubkampe på cv’erne, og både spillere og trænerteam glæder sig til atter at deltage i et europæisk gruppespil.
– Det er sjovt, spændende og en anden spillestil. Ofte er tilskuerne med til at afgøre europæiske kampe, fordi dommerne er mere påvirkelige. Når man spiller europæisk, lægger man 10 procent mere på fysisk og ser, hvad dommerne tillader. Det går sjældent ud over hjemmeholdet. Vore tilskuere er blevet dygtige til at få lidenskaben frem og i positiv forstand lægge pres på dommerne, siger Jesper Jensen.
Med tilgangen af Line Jørgensen, der har et indgående kendskab til rumænsk klubhåndbold, inden denne sæson og senest Marit Malm Frafjord fremtræder Team Esbjerg endnu mere internationalt rutineret. Den rutine bliver der brug for i de seks kampe i gruppe A.
Team Esbjergs trup til kampen i EHF Cup, Gruppe A, mod SC Magura Cisnadie søndag den 6. januar kl. 12.30 i Blue Water Dokken:
Målmænd: Sandra Toft og Rikke Granlund
Venstre fløj: Sanna Solberg og Elma Halilcevic
Højre fløj: Marit Røsberg Jacobsen og Emma Nielsen
Streg: Vilde Ingstad, Clara Monti Danielsson og Marit Malm Frafjord
Bagspillere: Kristine Breistøl, Estavana Polman, Kristina Liscevic, Annette Jensen, Line Jørgensen og Rut Jónsdóttir.
EfB har tyvstartet udskiftningen på holdet med følgende til og afgange.
Foto: Christina Simonia Straarup
Tilgange
Bubu Zivzivadze (Angriber)
Dinamo Tbilisi (Lejeaftale udløbet)
Lasse Mikkelsen (Målmand)
Kolding IF (Lejeaftale udløbet)
Afgange
Jonas Baden Jensen (Målmand)
Ukendt (Kontrakt udløbet)
Nikolaj Hagelskjær (Højre back)
Ukendt (Kontrakt udløbet)
Info fra Superliga.dk
Jesper Lauridsen har forlænget sin kontrakt med EfB, så den nu løber frem til sommeren 2022.
Foto: EFB
Venstrebacken har i denne sæson, som den eneste spiller i EfB’s trup spillet samtlige minutter i både Superligaen og Sydbank Pokalen. Det glæder naturligvis sportschef Jimmi Nagel Jacobsen, at man er nået til enighed om en forlængelse af den erfarne 27-årige venstreback.
– Vi synes Jesper Lauridsen har vist os et højt niveau, og har været ekstrem driftssikker. Jesper er vellidt i hele truppen og har nogle værdier både som spiller og mennesker, der passer rigtig godt ind i EfB, hvor han har udviklet sig til en af lederne på holdet, så det er en forlængelse vi er rigtig tilfredse med siger EfB’s sportschef Jimmi Nagel.
Jesper Lauridsen har leveret storspil i denne sæson. Syv assist er det blevet til, hvilket bringer ham op på listen, som den spiller i Superligaen med tredje flest målgivende afleveringer foran bl.a. F.C. Københavns Peter Ankersen og FC Midtjyllands Joel Anderson og det er da heller ikke gået ubemærket hen hos EfB’s sportschef.
– Han har haft stor betydning for vores succes i efteråret, hvor han som nævnt har lavet syv assist, hvilket må siges at være yderst tilfredsstillende. Samtidig kan man altid regne Jesper for en disciplineret og solid defensiv indsats, Derudover bidrager han meget til de unge på holdet siger sportschef Jimmi Nagel Jacobsen.
Hør hvad Jesper Lauridsen selv tænker om forlængelsen i videoen her:
Den 33 årige målmand fra Esbjerg stopper desværre i Superligaklubben EfB. Her han af 2 omgange været ansat i klubben, henholdsvis fra 2002-2008 og igen fra 2013 til nu.
Foto: Christina Simonia Straarup
En forhandling kunne have givet Jonas Jensen en forlængelse af kontrakten med EfB, men desværre kom denne aftale ikke i mål.
Grundet forhandlingerne takkede Jonas Jensen nej tak til at blive hyldet før den sidste hjemmekamp, da han havde en forhåbning om at lande en aftale inden jul. Han er dog ikke klar til at lægge bolden på hylden endnu.

Sådan skulle det desværre ikke gå, og Yesbjerg har derfor spurgt Jonas om, hvad fremtiden skal byde på, nu hvor bolden lægges på hylden.
Det ved jeg fortsat ikke. Jeg afsøger mulighederne, og så må vi se hvad fremtiden bringer. Håber at have en afklaring inden alt for længe. Og selvfølgelig fortsat gerne som aktiv på højeste niveau…
Jonas Jensen
Se videoen hvor Jonas hyldes af EfBs trofaste fanskare på Blue Water Arena i Esbjerg her.
