Har du tabt en ring i Marbæk

politidk har tidligere på måneden fået indleveret denne vielsesring i sterlingsølv, der er fundet i Marbæk Plantage ved Esbjerg. Der er indgraveret 8/2-21 og et...
Home Tags Bil

Tag: bil

Debatindlæg:

0
Lks 2401 1k 1

DEBATINDLÆG af Nikolaj Schnor, kørelærer og medejer af Danmarks største køreskole, Lisbeths Køreskole.

Ny kørekortregel baner vej for grønnere fremtid, men ét krav spænder ben.

Ny forsøgsordning giver nemmere adgang til kørekort til elbiler uden at være begrænset til biler kun med automatgear.

Nikolaj Schnor, kørelærer og medejer af Danmarks største køreskole, Lisbeths Køreskole. Foto: Lisbeths Køreskole.

Et unødvendigt krav udfordrer dog køreskolerne praktisk, økonomisk og miljømæssigt.

Af Nikolaj Schnor, kørelærer og medejer af Lisbeths Køreskole med afdeling i Esbjerg

Siden 1. juli er det blevet muligt at tage kørekort til bil med automatgear uden den begrænsning, der før kun tillod

kørsel med automatgear – kode 78 på kørekortet. Med den nye forsøgsordning kan elever nu kombinere lektioner i

automatgear og manuelt gear og få tilføjet en særlig kode 148 til kørekortet, der giver ret til at køre begge typer biler.

Ændringen er et længe ventet skridt mod en grønnere fremtid, da markant flere elever nu tager kørekort i biler med

automatgear og senere anskaffer sig en elbil, der altid har automatgear. Dog er det ikke uden udfordringer.

Mindstekravet på syv lektioner i manuelt gear skal fordeles med fire på manøvrebanen og tre i bytrafik, og

køreskolerne derfor tvunget til at anskaffe og vedligeholde biler med automatgear og manuelt gear til

undervisningen. Samtidig bliver det stadig sværere at anskaffe nye biler med manuelt gear, da bilindustrien i

stigende grad producerer elbiler og biler med automatgear. Derfor ender mange køreskoler med at benytte ældre

biler, der øger miljøbelastningen, for at opfylde kravene.

At skulle tilbyde både biler med automatgear og manuelt gear er en ufleksibel og økonomisk dyr løsning for mange

køreskoler. Samtidig begrænser det elevernes valgmuligheder for køretider, da kørelærere ofte dedikerer bestemte

dage eller tider til hver biltype. Det rejser spørgsmålet, om kravet om bykørsel med manuelt gear er nødvendigt.

Manuel træning på manøvrebanen

For at gøre den nye kørekortregel mere praktisk og tidssvarende kan en løsning være at afgrænse undervisningen

i manuelt gear til manøvrebanen. Her kan eleverne lære det nødvendige om kobling og gearskifte og øve

grundlæggende færdigheder i et kontrolleret miljø. Et alternativ til bykørsel med manuelt gear kunne desuden være

træning i en simulator, som med succes anvendes i flere af vores nabolande.

Undervisning i bykørslen alene i biler med automatgear giver eleverne en mere strømlinet undervisning, hvor de

hurtigere fokuserer på trafiksikkerhed og orientering. Det kan give Danmark bedre bilister.

At begrænse undervisning i manuelt gear til manøvrebanen og eventuelt simulator og lade al anden undervisning

foregå i automatgear vil ikke kun gøre det enklere for køreskolerne at planlægge undervisningen, men også spare

både kørelærere og elever for de ekstra omkostninger, der er forbundet med at vedligeholde og bruge to forskellige

biltyper. Det vil understøtte den grønne omstilling, at færre køreskoler vil være afhængige af ældre biler med manuelt

gear, og vi kan skabe en bedre balance mellem elevernes sikkerhed, køreskolernes økonomiske muligheder og

samfundets behov for en grøn omstilling. Det er en løsning, der kan gavne alle – både elever, køreskoler og miljøet.

Politiet efterlyser sølvgrå Opel Astra

0

Ser du en sølvgrå Opel Asta med registreringsnummer AD33762, så kontakt straks politiet på 1-1-4

bil

Foto politiet: Den efterlyste bil

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyser lige nu en sølvgrå Opel Astra med registreringsnummer AD33762 i forbindelse med et mistænkeligt forhold. Bilen har en sort kofanger foran.

Bilen er sidst set omkring Varde tidligere på dagen.

Borgere skal ikke tage kontakt til bilen, men politiet opfordrer til at man straks ringer til politiet på telefon 1-1-4, hvis man ser køretøjet.

Politiet har ikke yderligere oplysninger i sagen, men melder ud, når der er nyt.

E.ON Drive og Esbjerg Havn får flere ladere til elbiler til byen

Et samarbejde mellem ladeoperatøren E.ON Drive og Esbjerg Havn sikrer mere opladning til elbiler i Esbjerg. Laderne bliver tilgængelige for alle, der har brug for strøm til bilen, uanset om man skal handle i byen eller på en dagstur til Fanø.

Foto: Presse

Inden året går på hæld, vil både borgere og turister i Esbjerg få adgang til 16 nye ladepladser med både lynladere (300 kW), hurtigladere (50 kW) og effektive byladere (22 kW). Ladestationerne er en del af E.ON Drives udvidelse af netværket med over 1.000 ladepunkter inden udgangen af 2023.

Ladestanderne vil være tilgængelige for alle og bliver placeret på Esbjerg Havn.

 

”Vi har længe villet forbedre infrastrukturen og udvide netværket med endnu flere ladestationer i Esbjerg. Derfor er vi meget tilfredse med samarbejdet med Esbjerg Havn, der ejer lokationerne. Sammen kan vi tilbyde lettere adgang til opladning her i byen til gavn for alle, der kører elbil,” udtaler Anders Krag, Managing Director i E.ON Drive Infrastructure.

 

For Esbjerg Havn har det være helt oplagt at supportere E.ON Drive med de nye ladestationer ved at stille areal til rådighed. Ud af Esbjerg Havns 28 køretøjer er 11 elbiler, der i 2022 tilsammen kørte 49.715 kilometer. De første elbiler blev købt tilbage i 2012. 

”Det giver altid mening for os, når vi kan være med til at fremme elektrificeringen på Esbjerg Havn. Vi er allerede frontløbere i den grønne omstilling og går forrest i omlægningen til eldrevne køretøjer. Samtidig ser vi, at flere og flere af vores kunder skifter til elbiler. Derfor synes vi, det er en virkelig god ide med flere ladestandere på havnen, som vil komme både byens borgere, turister, os selv og vores kunder til gode,” siger Jesper Bank fra Esbjerg Havn.

 

De 16 kommende ladepladser har forskellig effekt, så de kan dække de fleste behov for opladning i byen. Alle kan lade på standerne, hvor der kan betales enten med kreditkort eller et E.ON-ladekort.

Laderne på Britanniavej skal levere lynladning til dem, der er på farten og skal bruge hurtig strøm til bilen. Dokvejs ladepladser kan levere op til 22 kW byladning til for eksempel til Fanøboere, der har elbilen stående i Esbjerg. Ved Hulvejens standere vil man kunne parkere max to timer og blive ladt helt op med min. 50 kW i timen – ideelt til en halvhurtig shoppetur i byen.

Central p-plads i Esbjerg får 12 nye lynladepladser

0

I næste uge rykker maskinerne ind på parkeringspladsen på hjørnet af Stormgade og Havnegade. P-pladsen opgraderes nemlig med en række ladestandere, som skal komme elbilisterne, der færdes centralt i Esbjerg til gode.

En af p-pladsene tæt på Kongensgade gøres nu klar til at blive et eftertragtet sted for elbilister.

I de kommende tre til fire uger vil p-pladsen på hjørnet af Stormgade og Havnegade være delvist spærret, mens arbejdet med at etablere nye lynladepladser vil være i fuld gang. Nogle af parkeringspladsens almindelige p-pladser konverteres nu til ladepladser forbeholdt elbiler.

Mens der graves for at klargøre området til den efterfølgende installation af ladestandere, er det nødvendigt at fjerne noget af den centrale grønne midte for at få plads til etableringen. Det betyder, at nogle af træerne fældes, men de erstattes af nye træer andre steder.

Efter pladsen er klargjort til de nye ladepladser, vil parkeringspladsen i en periode afvente installationen. Tidshorisonten for, hvornår det sker, afhænger af mange udefrakommende faktorer, og derfor er der ikke en fast tidsplan for, hvornår anlægget vil være i funktion. Når ladestanderne er i drift vil de kunne betjene 12 elbiler samtidigt.

”Når vi som kommune ønsker at understøtte udviklingen af ladeinfrastrukturen, skal det også ske på nogle af de allermest centrale placeringer, der findes i kommunen. Derfor er parkeringspladsen ved Stormgade og Havnegade naturligvis kommet i spil,” siger Henning Ravn, formand for Plan & Byudvikling.

Flere ladestandere centralt i Esbjerg matcher Esbjerg Kommunes målsætning om at være CO2-netural i 2030. Transportsektoren står for cirka en tredjedel af CO2-udledningen, og personbilerne udleder næsten halvdelen af transportsektorens samlede CO2-udledning. Derfor vil kommunen sikre, at alle borgere har gode muligheder for opladning og ikke lader manglende ladeinfrastruktur være et argument for at fravælge en elbil.

En af p-pladsene tæt på Kongensgade gøres nu klar til at blive et eftertragtet sted for elbilister.

Fotos: Esbjerg Kommune

Politi efterlyser vidner til indbrud i biler

0

Syd- og Sønderjyllands politi efterforsker en stribe tyverier fra biler i Bramming og har ekstra patruljer i området

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker en række tyverier fra biler i Bramming. En række bilejere i Bramming har på det seneste oplevet, at komme ud til en gennemrodet bil. Den seneste måned er der anmeldt omkring 25 tilfælde af tyverier fra biler i Bramming.

”Området er hårdt ramt lige nu og vi efterforsker alle sagerne. Vi er meget interesserede i at få sat en stopper for tyverierne og få genoprettet roen”, siger politikommissær Ole Hillerup, der er leder af den lokale efterforskning.

Fra bilerne er der blandt andet stjålet golfudstyr, punge, mobiltelefon, GPS, computer, headset og fjernbetjeninger til garager.

”Vi har modtaget videoovervågning fra flere af tyverierne, men vil også meget gerne høre fra borgere, der kan hjælpe med oplysninger om tyverierne”, siger Ole Hillerup.

Syd- og Sønderjyllands Politi har på baggrund af tyverierne ekstra patruljer i Bramming-området i øjeblikket.

Har du oplysninger om tyverierne kan politiet kontaktes på 1-1-4.

Ladestandere til attraktioner i Esbjerg Kommune

0

Merkur Klimafond har sat ladestandere op ved både Vadehavscentret og Fiskeri- og Søfartsmuseet, så besøgende nu kan få ladet elbilen op under et besøg.

Foto: Esbjerg Kommune

Efter dialog med Esbjerg Kommune har Merkur Klimafond ansøgt om at sætte ladestandere op i kommunen. Det bliver i første omgang ved henholdsvis Vadehavscentret i Vester Vedsted og Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Ved hvert sted kan op til seks elbiler lade på samme tid. De nye ladestandere står forholdsvis tæt på indgangene til attraktionerne.

”Jeg er glad for at kunne byde en ny operatør velkommen til Esbjerg Kommune. Med en forventning om 20.000 elbiler på de kommunale veje i 2030, vil der være brug for flere lademuligheder til mange forskellige brugergrupper. Ladestanderne taler til besøgende i vores kommune, som også har behov for at være sikret en stabil ladeinfrastruktur”, siger formand for Teknik & Byggeudvalget Søren Heide Lambertsen.

Den grønne bilisme spiller en vigtig rolle i kommunens ambitiøse mål om at være CO2-neutral i 2030. Kommunen forventer, at der inden 2025 skal etableres mange flere ladepunkter til elbiler.

Strøm til attraktioner

Det er første gang, at Merkur Klimafond bevæger sig væk fra de tætbefolkede byområder, og i stedet har fokus på oplevelsessteder.

”Både Vadehavscentret og Fiskeri- og Søfartsmuseet deler en fortælling om livet i havet, hvor klimaforandringerne de senere år fylder mere og mere, når der tales om dyre- og plantelivet i og ved Vadehavet. Det giver god mening at nogle af de første kulturattraktioner i vores kommune, som kan tilbyde lademuligheder til besøgende, netop er vores mest besøgte attraktioner”, siger formand for Kultur & Fritidsudvalget May-Britt Andrea Andersen.

Fiskeri- og Søfartsmuseet deltager aktivt i Europa-Kommissionens globale koalition “United for Biodiversity”. Mens Vadehavscentret vandt The Meyvaert Museum Prize for Sustainability ved European Museum Award 2020-202, fordi museet udviser en ekstraordinær forpligtelse i forhold til miljømæssig bæredygtighed.

Samarbejde om klimaambitioner

Esbjerg Kommune har vedtog tidligere på året en ny strategi for ladeinfrastruktur, og strategien peger på, at samarbejdet med private ladeoperatører er afgørende for, at ladestanderne etableres de helt rigtige steder. Mens samarbejdet med Merkur Klimafond er helt nyt, passer fondens klimaambitioner godt sammen med Esbjerg Kommunes engagement i den grønne omstilling. Fx er fondens ladestandere kendetegnet ved, at fonden klimakompenserer for den fossile andel af strømsalget, med reelle klimaforbedrende tiltag og et evt. overskud geninvesteres i klimaprojekter.

Direktør i Merkur Klimafond Jesper Kromann kalder det fremsynet af Esbjerg Kommune at prioritere de store turistattraktioner som oplagte steder at have ladestandere:

”Det er helt nødvendigt med en bedre ladeinfrastruktur, hvis vi skal have endnu flere over i elbiler til gavn for klimaet. Derfor er det et vigtigt skridt, at også populære rejsedestinationer kan tilbyde lademuligheder og dermed gøre det stadigt nemmere at vælge elbil – også til de længere ture”.

Merkur Klimafond ejer og står for finansieringen af ladestandere, men det bliver ladeoperatøren Spirii, som står for drift og vedligeholdelse af standerne.

Fakta om ladestanderne

Der er opstillet tre ladebokse på hver lokation. Hver ladestander kan oplade to elbiler på samme tid. Typen kaldes for destinationsladere, og kan bruges af alle elbiler og plug-in hybridbiler.

De nye ladestandere står klar til besøgende elbilister.

Syd- og Sønderjyllands Politi har nultolerance over for streetrace

0

I lighed med sidste weekend vil politiet de kommende dage sætte målrettet ind over for kap- og væddeløbskørsel med meget høje hastigheder.

Syd- og Sønderjyllands Politi har hen over sommeren modtaget flere anmeldelser om streetrace og gennemført målrettede indsatser for at sætte ind over for ulovlig kap- og væddeløbskørsel.

Hændelserne er sket flere steder i politikredsen, og politiet har således gennemført særlige indsatser på området i Esbjerg, Varde, Holsted, Vojens, Aabenraa, Padborg, Toftlund og Holsted.

De seneste hændelser var i sidste weekend i Toftlund og Holsted, hvor politiet kontrollerede i alt 169 køretøjer med i alt 272 personer. Resultatet blev 44 sager, blandt andet om kap- og væddeløbskørsel, der udløste en bøde på 2.000 kroner og et klip i kørekortet, mens 27 biler blev indkaldt til syn.

Vil være konsekvente

Politiet understreger, at tilgangen vil være den samme, hvis der på ny kommer anmeldelser om streetrace.

– Vi har nultolerance over for denne type hændelser, der skaber utryghed og farlige situationer. Der vil fra politiets side fortsat være tale om konsekvent retshåndhævelse i forbindelse med konstaterede lovovertrædelser, understreger politikommissær og operativ leder af færdselsafdelingen, Mads Bruhn Lund, fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Bus og personbil kolliderede

Ribe Lokalpoliti og en MC fra færdselspolitiet blev i dag sendt til færdselsuheld på Sportsvej i Ribe, hvor en bus og personbil var kørt ind i hinanden. Personbilens 20 årig kvinde havde fået et ildebefindende. Buschaufføreren slap uskadt.

Foto: politidk

Påkørte cyklist erklæret død

0

Den påkørte cyklist erklæret død som følge af uheldet. Politiet har underrettet de pårørende. Ved Vejen er en bil og fører standset og anholdt. Denne er mistænkt for at have forvoldt uheldet.

Yesbjerg opdaterer dig, når der er yderligere nyt omkring dagens triste trafikdrab.

Politiet søger vidner til færdselsuheld

0

Esbjerg: Der har været et alvorligt færdselsuheld på Tarp Byvej tæt på Kibsgårdsvej. En cyklist er påkørt af en bil. Vi søger vidner til uheldet, for at få klarlagt hændelsesforløbet. Uheldet sket kl 1314. Har du set noget, så ring 114.
Vagtchefen. #politidk

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com