Home Tags App

Tag: App

Coop lancerer personlig klimaberegner

0

Som den første dagligvarekoncern i Danmark giver Coop nu kunderne mulighed for at følge deres eget klimaaftryk fra de varer, de køber.

Fra i dag den 15. juni kan man som kunde i Coops butikker – Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta og Irma – følge med i det klimaaftryk, som éns varer generer. Hvis man vælger at trykke på en ny grøn knap i Coops app, får man nemlig nu en oversigt over klimaaftrykket fra éns indkøb.

20% af danskernes klimaaftryk kommer fra den mad, vi spiser. Derfor er det oplagt for Coop som forbrugerejet virksomhed at hjælpe danskerne med at få indsigt i deres klimaaftryk.

”Vi står overfor store klimaudfordringer, og der er brug for helt konkrete værktøjer, der kan hjælpe os alle sammen med at blive endnu mere bevidste om vores klimaaftryk. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu giver kunderne mulighed for at se klimabelastningen af deres konkrete indkøb”, siger Peter Høgsted.

Med den nye klimaberegner kan man:

  • se éns aftryk fra indkøb i Coops butikker
  • se hvilke varer, der giver det største aftryk
  • se den totale klimabelastning fra årets fødevareindkøb
  • sammenligne sig med gennemsnittet af Coop-kunder
  • få inspiration og forslag til nye, mere klimavenlige vaner

CSR-chef Thomas Roland har stået i spidsen for udviklingen af klimaberegneren og den metode, der er brugt:

”Der har været meget debat om klimamærkning og med god grund, for der er mange måder at beregne klimaaftryk på. I vores nye værktøj indregner vi aftrykket for produktion, forarbejdning og transport af varerne frem til butikken samt madspild undervejs fra produktion til butik,” fortæller Thomas Roland og fortsætter:

”Ofte fokuserer vi som forbrugere meget på, om vi skal vælge den ene grøntsag frem for den anden. Men det er ikke det vigtigste. Det væsentlige er, hvilke typer varer, vi køber mest af, og hvilket klimaaftryk det har”.

Coop stiller metoden bag klimaberegningen gratis til rådighed for de dagligvarebutikker, der vil gå samme vej, fortæller Thomas Roland.

”Klimaudfordringen er så stor, at vi er nødt til at arbejde samme på tværs af gamle skel. Jeg håber, at de øvrige dagligvarekæder vil være med på denne rejse,” siger Thomas Roland.

Den nye klima-funktion er en del af Coops klimastrategi. Du kan læse mere om klimaberegneren her: https://kampagner.coop.dk/mitklimaaftryk/

Kunsthal Charlottenborg lancerer cykelrute til kunstoplevelser i samarbejde med Esbjerg Kunstmuseum

Kunsthal Charlottenborg lancerer landsdækkende BIKE ART TOUR: kuraterede cykelruter til offentlige kunstværker af samtidskunstnere.

Nu kan du tage på en helt ny cykelrute i Esbjerg med værker af kunstnere som: Henry Heerup, Eva Koch, Per Kirkeby og Randi & Katrine – og som noget helt nyt kan cykelruterne nu også tilgås direkte fra kunsthallens app.

Randi & Katrine, Åkande, 2010 – foto: Esbjerg Kunstmuseum

I 2018 lavede Kunsthal Charlottenborg en kurateret cykelrute til ti kunstværker i København for at hylde kunsten i det offentlige byrum. Nu foldes konceptet ud i hele landet i samarbejde med kunsthaller og museer. Alle værkerne kan opleves fra cyklen og tilgås direkte fra kunsthallens app. Den er er gratis og kan hentes i App Store eller Google Play.

På app’en kan man læse værkbeskrivelser og få de nøjagtige adresser til kunstværkerne. Kort til ruterne kan downloades her.

Kunsthal Charlottenborgs direktør, Michael Thouber, udtaler:
”På grund af coronavirus vil mange kulturtilbud forsat være lukket og de fleste vil holde deres sommerferie i Danmark. Derfor vil vi i samarbejde med Esbjerg Kunstmuseum, Kunsthal Aarhus, Kunsten i Aalborg og Kunstmuseum Brandts i Odense gerne berige danskerne med noget af den fantastiske kunst, som man frit kan opleve i det offentlige rum over hele landet. Det vi håber på med BIKE ART TOUR er, at rigtig mange danskerne vil gribe muligheden for at rejse rundt i landet eller gå på opdagelse i deres egen by og udforske den unikke samtidskunst, som vi har i vores byrum.”


”På Esbjerg Kunstmuseum har vi en lang tradition for at nedbryde museets mure og gribe ud mod folk dér, hvor de færdes. Samtidig arbejder vi ofte sammen med eksterne samarbejdspartnere om nye tiltag, der bringer kunsten tættere på folks liv og hverdag. Dertil kommer, at der er rigtig meget interessant og potent kunst i Esbjerg, som fortjener opmærksomhed. Den nye app forener alle disse forhold på forbilledlig vis”, siger direktør på Esbjerg Kunstmuseum Inge Merete Kjeldgaard.


De kuraterede cykelruter BIKE ART TOUR kan frit downloades fra kunsthalcharlottenborg.dk
Husk de generelle sikkerhedsregler under Corona/Covid-19: Vær ikke mere end 10 mennesker samlet, hold 2 meters afstand på cykelturen og ude ved værkerne.

Esbjerg Havn vil måle “Havnelyd”

0

Esbjerg Havn har udgivet en app, der som navnet lyder, skal være med til at tegne et
billede af, hvor og hvornår byens borgere kan høre lyde fra havnen.

Med cirka 4,5 millioner tons gods, der årligt passerer gennem havnen, og som
Danmarks største havn for bilimport, er der altid levende på Esbjerg Havn.
Vi vil nu gerne tegne et billede af, hvor der kan være eventuelle lydproblematikker, vi
skal arbejde på at forbedre. Via de data vi får ind fra borgerne i byen, kan vi
kategorisere de eventuelle problematikker, der er og påbegynde et arbejde på at
isolere lyden.

“Det er godt, der bliver lavet en app, så man hele tiden er opmærksom på, hvad der
sker på havnen, og at man kan tage fat i tingene, før de bliver til problemer. Det
synes jeg er godt tænkt… også kombinationen af, at man selv kan holde øje med,
hvilke skibe, der er i havn, så man eventuelt kan se, at det man hører, sejler i
morgen”, siger Formand for lokalrådet i Sædding Lise Retbøl.

Med den nye app Havnelyd, har det aldrig været lettere for borgerne i Esbjerg at
give feedback på, hvor og hvornår de oplever støj fra Esbjerg Havn.
Appen er brugervenlig og let at navigere i for selv den uerfarne mobilbruger.

Du kan downloade appen både på IOS og Android.

Download til IPhone

Download til Android

Har du risiko for at udvikle type 2-diabetes? Eller har du type 2-diabetes?

0

På Verdens Diabetesdag, onsdag den 14. november, kan du gratis få testet din risiko for at udvikle type 2-diabetes i Ribe, Bramming og Esbjerg. Har du allerede type 2-diabetes, kan du deltage i et møde, hvor du kan høre nærmere om en gratis app, der kan hjælpe dig med at skabe overblik over dine diabetesmålinger.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

1.388 personer i Esbjerg Kommune skønnes at have type 2-diabetes uden at vide det. Diabetes (sukkersyge) er ikke nødvendigvis en sygdom, man selv kan se eller mærke. Uden behandling er diabetes en livsfarlig sygdom. Det forhøjede blodsukker er årsagen til alvorlige følgesygdomme som blodpropper, nyresvigt, blindhed og amputationer. Derfor sætter Esbjerg Kommune i samarbejde med Diabetesforeningen og apoteker nu ekstra fokus på at forebygge og opspore type 2-diabetes med tilbud om en gratis risikotest på Verdens Diabetesdag, onsdag den 14. november 2018.

“Type 2-diabetes er en alvorlig sygdom, der skal opdages og behandles i tide. Derfor håber jeg, at mange vil benytte sig af tilbuddet om en gratis risikotest”

Olfert Krog, Formand for Sundhed & Omsorgsudvalge

Test din risiko for type 2-diabetes

Bor du i Esbjerg Kommune, kan du onsdag den 14. november gratis få testet din risiko for type 2-diabetes på:

08.00 –   9.00 Ribe Sundhedscenter, Tangevej 6
09.00 – 10.00 Esbjerg Sundhedscenter, Spangsbjerg Kirkevej 51
09.30 – 10.30 Neptun Apotek, Stormgade 2
11.00 – 11.30 Apotek City Nord, Stormgade 157
11.30 – 12.00 Bramming Sundhedscenter, Idræts Allé 10
12.00 – 13.00 Aktivitetshuset Mosaikken, Stengårdsvej 163
12.15 – 13.00 Bramming Apotek, Storegade 2
13.15 – 13.45 Neptun Apotek Sædding, Sædding Centret
14.00 – 15.00 Jerne Apotek, Strandby Kirkevej 80
14.00 – 14.45 Hovedbiblioteket, Nørregade 19
15.00 – 16.00 Aktivitetshuset Mosaikken, Stengårdsvej 163
15.30 – 16.15 Krone Apotek, Kongensgade 36
16.15 – 17.15 Esbjerg Sundhedscenter, Spangsbjerg Kirkevej 51
16.45 – 17.30 Krone Apotek, Broen

Her kan du også stille spørgsmål, få en snak om diabetes og høre om, hvilke tilbud der er for borgere med diabetes i Esbjerg Kommune.

Testen foregår ved, at du besvarer en trykt risikotest, der med syv enkle spørgsmål viser, om du er i risikogruppe, og hvor høj risikoen er. Resultatet vil også vejlede dig i, om du bør gå til læge. Jo før du får stillet en diagnose, jo før kan du komme i behandling.

Du kan også teste din risiko på: https://diabetes.dk/diabetes-2/fakta-om-diabetes-2/test-din-risiko.aspx

App til dig, der har diabetes

Har du fået diagnosen type 2-diabetes, kan du bruge en gratis app, som kan hjælpe dig med at få overblik over dit blodsukker og gøre det let at have dine målinger med dig, når du skal til lægen eller på sygehuset. Hvis du har behov for det, kan en sygeplejerske ved kommunens Center for Sundhedsteknologi i en periode også se og følge op på dine målinger to gange om ugen. Center for Sundhedsteknologi vurderer sammen med dig, om du kan have fordel af det.

Brug billedkunsten som livskompas i din hverdag

0

Hvilken rolle spiller billedkunst i dit liv? Og vidste du, at den let kan bruges til at blive klogere på dig selv og dine valg? Hver dag.

Foto: Esbjerg kunstmuseum

På Esbjerg Kunstmuseum kan man de kommende måneder være med til at teste app’en ART speaks of YOU, der gør det muligt for gæsterne at fordybe sig i både kunsten og sig selv. 

Ofte fortæller vores omvisningsgæster, at mødet med kunstværkerne ikke ville have været det samme, hvis ikke kunstmuseets medarbejdere havde været med og stillet spørgsmål og skabt dialog. Og ofte fortæller de, at det ekstremt interessante ved samtalerne var, at de kunne byde ind med deres personlige og vidt forskellige betragtninger. 

Museet har netop indgået et samarbejde med Gitte Lønstrup Dal Santo, der har udviklet et brugervenligt digitalt værktøj, som let kan hjælpe overraskende og personlige kunstoplevelser på vej – uden at booke en
omviser. 

App’en fungerer som en personlig vejviser ind i kunsten gennem fem enkle trin og klare instruktioner. App’en kan bruges med alle værker, og den enkelte gæst vælger helt selv hvilket værk, netop han eller hun
vil fordybe sig i. 

Samtidig med, at man bliver guidet længere ind i netop det kunstværk, kommer man dybere ind i et emne, der betyder noget for én selv – eksempelvis et personligt livstema, en livsværdi eller netop den personlige
styrke eller løsning man ikke lige havde været opmærksom på.

“Det app’en kan skal dog absolut ikke forveksles med kunstterapi, hvor man oftest er praktisk udøvende og f.eks. bearbejder en indre smerte. Det handler derimod om at opdage personlige ressourcer gennem kunsten – om nuancerne i, hvad det vil sige at være menneske. Det handler også om at give den enkelte gæst en anledning til at stoppe op. Og give dem et værktøj til kun at være opmærksom på det, der siger dem noget i stedet for at se det hele. På den måde kan app’en være med til at gøre museumsbesøget vedkommende for flere. Der hersker stadig en forestilling om, at man skal vide noget bestemt for at tage på kunstmuseum – men app’en viser netop, hvordan det er legitimt og relevant selv at mene noget om kunstværkerne.”
Gitte Lønstrup Dal Santo, kunsthistoriker og professionel coach.

“Vi er meget begejstrede for, at ART speaks of YOU nu bliver testet her, for museets måde at arbejde på – med fokus på at åbne op for en vedkommende, æstetisk oplevelse hos den enkelte gæst – er i særdeles god overensstemmelse med Gittes tankesæt og forskning. Det bliver interessant at se, om en app reelt kan være med til at skabe det fordybelsesrum og den indsigt, som Gittes undersøgelser tyder på. Alle kan komme og teste app’en, men vi har også indgået forskellige samarbejder med fokusgrupper fra f.eks. pædagoguddannelsen på UCSyd.”
Esbjerg Kunstmuseum

App’en testes fra d. 1. november 2018 til d. 1. marts 2019. Har man lyst til at deltage kan man blot komme på museet i åbningstiden eller kontakte boe@eskum.dk.

App kan lette hverdagen for mennesker med KOL eller diabetes

0

I Esbjerg Kommune kan borgere med KOL eller type 2-diabetes bruge en app til at skabe overblik over deres målinger derhjemme og få råd og vejledning om, hvordan de bedst håndterer deres sygdom og sundhed i hverdagen. Oplevelsen af at mestre egen sygdom og sundhed kan være med til at styrke den enkelte borgers tryghed og livskvalitet.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Nye teknologier og digitale velfærdsløsninger som f.eks. telemedicin til borgere med KOL skal være med til at skabe bedre og tryggere service til borgerne. Det fastslår regeringen i en ny rapport, Digital service i verdensklasse. I Esbjerg Kommune kan borgere med KOL allerede i dag via en app følge deres helbredstilstand og dele tallene med deres læge. Løsningen findes også til borgere med type 2-diabetes.

Aktiv del i egen sundhed
I Esbjerg Kommune har vi allerede i en del år brugt det, vi kalder telemonitorering, til borgere med KOL, der kan have sundhedsfaglig gevinst af det. Men telemonitorering er ikke kun et tilbud til borgere med KOL. Det kan med fordel bruges også til borgere med andre kroniske sygdomme. Vi vil gerne hjælpe borgere med en kronisk sygdom til aktivt at tage del i egen sundhed og så vidt muligt forebygge, at de oplever et fald i deres helbredstilstand. Det gør vi nu med en app, som borgerne selv har været med til at udvikle. Vi tror nemlig på, at de gode løsninger er dem, vi finder sammen, siger direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen.

Appen er foreløbigt udviklet til borgere med KOL eller diabetes. Den kan på en brugervenlig og sikker måde hjælpe den enkelte borger med at skabe overblik over sine målinger og gøre det lettere for ham eller hende at forstå sin sygdom og handle i forhold til egen sundhed. Samtidig kan sygeplejersker fra kommunens Center for Sundhedsteknologi med aftalte intervaller følge op på målingerne, hvis borgeren ønsker det. Oplevelsen af at mestre egen sygdom og sundhed kan være med til at styrke den enkelte borgers tryghed og livskvalitet og samtidig begrænse behovet for at besøge sygehuset, egen læge eller at få besøg af sundhedspersonale fra kommunen.

Appen kan bruges på udstyr, de fleste allerede har derhjemme i forvejen, f.eks. en mobiltelefon eller en iPad, og er udviklet på en måde, så den også kan tilpasses andre behov, der måtte opstå i de kommende år.

Fakta
Læs mere om appen på:
http://dinsundhed.esbjergkommune.dk/appkol
http://dinsundhed.esbjergkommune.dk/appdiabetes

Vil man som borger høre mere om appen kan man også kontakte Esbjerg Kommunes Center for Sundhedsteknologi på tlf. 76 16 32 77. Telefonen er åben mandag – torsdag kl. 8 – 15 og fredag kl. 8 – 12.