Home 112 Politiet i Esbjerg har succes med narkobekæmpelse

Politiet i Esbjerg har succes med narkobekæmpelse

0

Syd- og Sønderjyllands Politi har i årets første otte måneder haft ekstraordinært fokus på at bekæmpe narkotika i nattelivet i byerne i politikredsen.

Grafik: Adobe/Yesbjerg

104 narkosigtelser
Den intensiverede indsats har inden for særligt udpegede områder i nattelivet ført til i alt 104 narkosigtelser i årets første otte måneder. Der er tale om overtrædelser af loven om salg samt besiddelse af euforiserende stoffer.

Indsatsen i nattelivet har dels været rettet mod diskoteker, værtshuse m.m., dels mod de offentlige områder udenfor beværtningerne.

Udover indsatsen på gadeplan og i restaurationerne har politiet haft dialog med forskellige aktører som for eksempel lokalråd, SSP og gadeplansmedarbejdere om indsatsen for i fællesskab at kunne sætte ind mod problemet.

Desuden er politikredsen i dialog med restauratørerne flere steder om, hvordan man i fællesskab kan sætte ind over for narko i nattelivet.

Fortsætter indsatsen
Politiinspektør Kaj Nielsen, der er linjechef for Områdepolitiet oplyser, at politiet i Syd- og Sønderjylland vil fortsætte indsatsen samt fortsætte samarbejdet med restauratører og andre aktører.

– Det er vigtigt, at de unge kan føle sig trygge i nattelivet. Vi har samtidig haft et ekstra fokus på forholdene i restaurationerne. Vi er inde på restauranterne og har rejst en række sigtelser for overtrædelse af restaurationsloven, siger han.

Har du også
JAhatten på

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

NO COMMENTS

Leave a ReplyCancel reply

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com
Exit mobile version