Home Aktuelt Politi har fortsat fokus på bandegrupperinger

Politi har fortsat fokus på bandegrupperinger

0
Spread the love

Politiet var på gaden med tryghedskabende patruljer i Esbjerg i forbindelse med Fight Night-arrangement

Syd- og Sønderjyllands Politi sendte lørdag tryghedsskabende patruljer på gaden i forbindelse med kampsportstævnet Esbjerg Fight Night i Blue Water Dokken. Politiet havde fokus på bandrelaterede personer, herunder et særligt fokus på Brolæggervej 12 i Esbjerg, der bruges som tilholdssted for bandegrupperingen Comanches MC. Indsatsen havde fokus på tryghedsskabende patruljering særligt i midtbyen og ved Brolæggervej og indsatsen forløb roligt.

Syd- og Sønderjyllands Politi fastholder i øvrigt den politimæssige indsats på Brolæggervej 12 i Esbjerg. 

”Vi fortsætter den massive politiindsats mod rocker- og bandemiljøet og borgerne skal ikke være i tvivl om, at politiet sammen med andre myndigheder, herunder Esbjerg Kommune, bekæmper rocker- og bandegrupperingerne intensivt på Brolæggervej og i kommunen generelt ”, siger politiinspektør Henrik Thrane Jensen.

Politiets indsats i området omfatter både en operativ del, samt efterforskning og forebyggelse. Den operative indsats består af både synligt uniformerede patruljer og civile specialpatruljer i området omkring Brolæggervej og i øvrige relevante områder. Patruljerne er ofte på stedet og er løbende i kontakt med naboerne og med borgere, der træffes i området. Den efterforskningsmæssige indsats indebærer, at Syd- og Sønderjyllands Politi konsekvent iværksætter efterforskning af banderelaterede hændelser og sager i og uden for Brolæggervej. Den forebyggende indsats sker i et tæt samarbejde med Esbjerg Kommune.

Har du også
JAhatten på

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

NO COMMENTS

Leave a ReplyCancel reply

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com
Exit mobile version