Fyraftensforedrag: Det moderne Esbjerg tager form

0
1006
Nyopførte boligblokke (etagebyggeri) på Stengårdsvej

På tirsdag den 5. marts kl. 16.30 inviterer Esbjerg Byhistoriske Arkiv indenfor til fyraftensforedraget: Det moderne Esbjerg tager form, ved arkivchef Jørgen Dieckmann Rasmussen.

Flere forsøg blev gjort på at styre Esbjergs udvikling – først med byplanen fra 1870 og dernæst med den såkaldte vilde byplan fra 1897, som lagde de fysiske rammer for en by med 100.000 indbyggere. Senere planer kom til, men Esbjerg voksede rundt om og uden om de mange planer, så en markant “oprydning” viste sig nødvendig efter 2. Verdenskrig. Dertil kom trafikmæssige udfordringer som fx bilerne, ingen havde kunnet taget højde for. Foredraget, der er ledsaget af billeder, handler om denne udvikling. 

Sted: Samlingssalen, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Torvegade 47, 6700 Esbjerg.
Entré: 50 kr. som betales ved indgangen. Der kræves ikke forhåndstilmelding.
Der er plads til 70 personer efter først-til-mølle-princippet. Dørene åbnes kl. 16.00.

Vedhæftede billede viser nyopførte boligblokke på Stengårdsvej, 1968.

Foto: Peter Nissen.

 

Leave a Reply