Esbjerg Børne- & Ungdomsteaters sommerforestilling 2019 ”Ronja Røverdatter”

0
936

Juni måned er traditionen tro lig med Esbjerg Børne- & Ungdomsteaters årlige tilbagevendende begivenhed nemlig sommerforestillingen i det store blå cirkustelt i Nørreskoven.


Foto: Esbjerg Børne- og ungdomsteater


I år opføres den kendte Astrid Lindgren fortælling om Ronja Røverdatter.

Forestillingen handler om Ronja, der kommer til verden en aften, hvor lynet slår ned og deler den mægtige Mattis Borg i to. Ingen kommer til skade, men i den halvdel, der nu er skilt med en dyb kløft fra den del, som røverne bor i, flytter en rivaliserende røverbande ind……til stor ærgrelse og irritation for Mattis Røverne.
Ronja vokser altså op blandt røvere. Hun viser sig at være et rigtigt naturbarn og lærer at begå sig i skoven, hvor hun møder søde dyr, smukke anemoner, uhyggelige grådværge, heksefugle, underjordiske og fogedens mænd, der ligger på lur for at fange Mattis og Borka røverne.
Alle hendes venner er voksne, men hele hendes tilværelse ændrer sig, da hun møder drengen Birk. Fjendesøn, nabo og på samme alder. Sammen beslutter Ronja og Birk sig for at vende ryggen til røverlivet og i stedet forme deres egen tilværelse med andre værdier end deres forældre.
Det bliver hverken nemt eller ufarligt!

Forestillingen kan ses af alle på flg. dage i teltet i Nørreskoven, – indkørsel fra Gl. Vardevej ved Mindestenen

Fredag den 14. juni – kl. 19.00
Lørdag den 15. juni – kl. 13.00 og 16.00
Søndag den 16. juni – kl. 13.00 og 16.00
Torsdag den 20. juni – kl. 19.00
Fredag den 21. juni – kl. 19.00
Lørdag den 22. juni – kl. 13.00 og 16.00
Søndag den 23. juni – kl. 11.00

Forestillingen forventes at vare ca. 80 minutter.


Billetterne købes på www.teaterhuset.org
Billetpris 90,- pr. stk. Evt. resterende billetter sælges ved indgangen, billetpris 100,-
Det anbefales dog at købe billetterne i forvejen, da der som regel er rift om pladserne.
Teltdøren åbnes en halv time før forestillingens start

Manuskript af Astrid Lindgren
Musik, sangtekster og oversættelse af Sebastian
Manuskriptbearbejdelse og instruktion af Sannie Cramer
Koreograf Cathrine Kronborg Schimler Tøt
Korleder Susanne Kristensen
Orkestret er under ledelse af Rasmus Nørgaard Hansen
Plakaten er tegnet af 10 årige Roberta Joern
Kulissedekoration af KORN180 under ledelse af Nicolai Kubel Olesen

Hovederolleindehavere:
Ronja Røverdatter – Aliyah Rise
Birk – Christian Bossen
Mattis – Niels Brunsborg
Lovis – Sidsel Loklindt
Borka – Frederik Dahl Jensen
Undis – Charline Bossen
Skalle Per – Torben Clausen
Lille Klippe – Helle Mørch Pedersen
Knortas – Laura Grøndal Amdi
Joen – Tobias Warren
Jutis – Kasper Muf Tange

Scenen vil i år være fyldt med 121 børn, unge og voksne i alderen fra 4-60 år. Dertil kommer et hav af frivillige hænder bag scenen i form af teltvagter, kulissemedarbejdere, scenefolk, kostumefolk, cafebetjening, toiletrengøringspersonale, sminkører, p-vagter og mange, mange flere.

Leave a Reply