Home 112 Efterforskningen fortsætter i dag om knivstikkeri

Efterforskningen fortsætter i dag om knivstikkeri

0
Spread the love

Den mobile Politistation vil være til stede ved krydset Gl. Vardevej / Grådybet fredag klokken 11.00 – 14.00.

Syd- & Sønderjyllands Politi fortsætter torsdag aftenefterforskningen i forbindelse med et knivstikkeri, der fandt sted om eftermiddagen i en lejlighed på Gl. Vardevej i Esbjerg.

Politiet har blandt andet gennemført tekniske undersøgelser, afhørt vidner og søgt efter spor med hunde.

Den 29-årige mand, der blev anholdt nær gerningsstedet kort efter politiets ankomst, er sigtet for grov vold. Han ventes fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Esbjerg i løbet af fredag.

Ved knivstikkeriet kom en 41-årig mand alvorligt til skade, men er uden for livsfare.
Den første patrulje, der ankom til stedet, ydede livreddende førstehjælp, hvorefter manden blev kørt i ambulance til behandling på sygehus.

En 37-årig kvinde kom lettere til skade, men er ikke indlagt.

Ifølge de foreløbige oplysninger har de tre personer en indbyrdes relation.

Politiet afspærrede i forbindelse med efterforskningen krydset Grådybet/Gl. Vardevej i Esbjerg, men afspærringen er nu ophævet.

Den mobile politistation kommer på tryghedsskabende besøg ved krydset Gl. Vardevej / Grådybet fredag klokken 11.00 – 14.00, hvor borgerne er meget velkomne til at komme forbi.

Har du også
JAhatten på

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

NO COMMENTS

Leave a ReplyCancel reply

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com
Exit mobile version