KP Biler i Esbjerg bliver en del af værkstedskæden CarPeople 

0
304

For at kunne tilbyde kunderne flere muligheder og bedre service er KP Biler blevet en del af den fremadstormende værkstedskæde CarPeople. 

Efter fem år som uafhængigt værksted er Kim Petersen og resten af holdet bag KP biler i Esbjerg Nord fra årsskiftet blevet en del af værkstedskæden CarPeople. Virksomheden har eksisteret ni år på Oddesundvej og startede op som en del af en anden kæde. I de seneste måneder har KP Biler sonderet markedet for igen at blive en del af et stærkt fagfællesskab, og efter flere møder faldt valget på Carpeople.

– CarPeople er det helt rette match for os, fordi de giver os en stor grad af frihed og selvbestemmelse. Det er meget vigtigt for os, at vi kan fortsætte med vores navn og ikke skal ændre faste arbejdsrutiner. Til gengæld får vi mange nye muligheder, som kommer vores kunder til gavn, som for eksempel gratis vejhjælp til alle, der får serviceret bilen hos os, fortæller Kim Petersen, der er indehaver af KP Biler. 

CarPeople er blandt andet ved at etablere landets mest omfattende uddannelse i el- og hybridbiler for mekanikere, hvilket på sigt giver KP Biler en stor ekspertise på området. Samtidig tilbyder KP Biler nu attraktive leasingløsninger på nye biler til kunderne. 

En hær af eksperter

Kim Petersen ser frem til at blive en del af et fagligt stærkt fællesskab, der tæller over 40 værksteder, hvoraf mange tidligere har været mærkeværksteder og derfor ligger inde med ekspertviden på specifikke bilmærker. 

– Vi reparerer og servicerer alle bilmærker, og det sker en gang imellem, at vi støder på fejl, der er unikke for netop den bilmodel, som vi har svært ved at løse. Nu har vi et stærkt hold af eksperter i ryggen, som vi altid kan søge hjælp hos, siger Kim Petersen. 

Kim Petersen har meldt sig til CarPeople Indehaveruddannelse, hvor han sammen med 17 andre ejere i kæden deltager i en omfattende uddannelse inden for mange aspekter i forretningsudvikling, lige fra personaleledelse til optimering af forretningsdrift. Uddannelsen strækker sig over otte dage fordelt på fire moduler, og giver samtidig tætte netværksrelationer med andre af CarPeoples værkstedsejere. 

Hjælp til at udvikle forretningen

På hovedkontoret i Odense er der stor tilfredshed med, at KP Biler nu er blevet en del af CarPeople familien og at vi har fået Esbjerg med på landkortet i CarPeople.

– KP Biler er et flot og veldrevet bilhus, der deler CarPeoples værdier om kvalitet, ordentlighed og enormt god service. Kim er samtidig en ambitiøs virksomhedsejer, som stemmer fuldt ud overens med det fælles mindset vi har i CarPeople.. Ligesom alle andre medlemmer tilbyder vi KP Biler vores CarPeople 360-tjek, hvor vi analyserer en lang række parametre og vurderer forretningsmuligheder og udviklingspunkter, så Kim Petersen kan se sin virksomhed vokse, fortæller Finn Thomsen, der er kædechef i CarPeople. 

CarPeople har på blot et år vækstet antallet af medlemsværksteder med over 70 procent, og kæden tæller nu 42 medlemmer. Ambitionen er at være landsdækkende med mindst 70 medlemmer inden udgangen af 2021.

Foto: Privat

Leave a Reply