Home 112 29-årig mand dømt for knivstik i Esbjerg

29-årig mand dømt for knivstik i Esbjerg

0
Spread the love

Manden blev idømt 1 år og 9 måneders fængsel.

I dag faldt der dom i en voldssag fra den 9. oktober 2025, hvor Syd- & Sønderjyllands Politi modtog en anmeldelse om knivstikkeri i en lejlighed på Gl. Vardevej i Esbjerg. 
Her havde en 51-årig mand og en nu 38-årig kvinde været udsat for flere knivstik. Manden kom i den forbindelse alvorligt til skade og var i livsfare. 
Den 29-årige blev anholdt kort efter og fremstillet i grundlovsforhør. Han har siden været varetægtsfængslet. 

Manden var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, som handler om legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter. Retssagen forløb over to dage. 
Den 29-årige mand blev fundet skyldig i at have stukket den 51-årige mand flere gange med kniv. Blandt andet i baghovedet, i ansigtet, fire gange i halsen og flere gange andre steder på kroppen. 

”Retten har i dag fundet den tiltalte skyldig i at have stukket en mand flere gange med kniv. Der er tale om knivstik i blandt andet hovedet og halsen, hvilket altid er forbundet med stor alvor og farlighed, og derfor er jeg også meget tilfreds med, at dette afspejles i den udmålte straf,” siger anklager Katrine Tranekjer.

Anklagemyndigheden ved Syd- & Sønderjyllands Politi havde ligeledes rejst tiltale for knivstik mod kvinden, men den tiltalte blev frifundet for den del af tiltalen.

Den 29-årige blev idømt 1 år og 9 måneders fængsel og er nu fængslet efter dom. 
Han ankede dommen. 

 

Har du også
JAhatten på

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

Tjek din indbakke eller spam mappe for at bekræfte din tilmelding.

NO COMMENTS

Leave a ReplyCancel reply

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com
Exit mobile version