Vidner søges til knivstikeri i Esbjerg lørdag aften

0
248

Syd- og Sønderjyllands Politi søger vidner til et knivstikkeri i Esbjerg lørdag aften.

Klokken 18.54 kom en 23-årig mand ind til en beboer i Fyrparken i Esbjerg. Manden blødte, og det viste sig, at han havde flere skader – blandt andet fra knivstik.

Syd- og Sønderjyllands Politi har fundet det formodede gerningssted på Sædding Ringvej mellem Tarphagevej og Fyrparken. Her er der også fundet en bil med skader, der tyder på, at den har været indblandet i det skete.

Den 23-årige mand har været i livsfare, men er det ikke længere, og hans tilstand er stabil.

Syd- og Sønderjyllands Politi formoder, at det skete har udspring i en konflikt mellem to lokale grupperinger. Det er derfor besluttet, at der indtil videre køres et øget antal patruljer i Esbjerg.

Politiet vil meget gerne høre fra alle, der mener at have set eller hørt noget, der kan have forbindelse til det skete, eller som ellers kan have oplysninger i sagen. Du kan ringe på telefon 114.

Please follow and like us:

Facebook kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here