Ulla Tørnæs (V) uddeler morgenbrød ved byens gymnasier

0
273

Ulla Tørnæs, udviklingsminister og folketingskandidat for Venstre i Esbjerg By og på Fanø, uddeler de kommende dage morgenbrød ved Rybners Gymnasium og Esbjerg Gymnasium sammen med Venstres Ungdom i Esbjerg.

Arkivfoto: Christina Simonia Straarup

Torsdag morgen er det elever og ansatte ved Rybners Gymnasium, der får besøg af udviklingsministeren, mens Tørnæs og VU-teamet fredag morgen besøger Esbjerg Gymnasium.

“Jeg glæder mig rigtigt meget til at møde elever og ansatte på de to gymnasier og drøfte valgets temaer, fx klima, bæredygtig udvikling, pension, udlændingepolitik og sundhedsreform. Der er knap 280.000 førstegangsvælgere ved det kommende folketingsvalg, og jeg vil gerne være med til bringe synspunkterne hos Esbjergs unge med ind i det nye Folketing. Og så er det altid enormt inspirerende at drøfte politik med unge, der ofte bringer fordomsfrie og nye idéer på banen i forhold til de udfordringer, vi som samfund står overfor”, siger Ulla Tørnæs.

Uddelingen af morgenbrød torsdag d. 9 maj ved Rybners Gymnasium indledes kl. 07.45, mens Tørnæs og VU Esbjerg fredag d. 10 maj møder elever og ansatte ved Esbjerg Gymnasium fra kl. 07.30.

Please follow and like us:
error

Facebook kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here