Sydøstjyllands Politi beder offentligheden om hjælp til opklaring af museumsindbrud

0
267

Der har med kort mellemrum været to indbrud på Trapholt Museum i Kolding. Til brug for efterforskningen efterlyser politiet vidner eller andre, der kan bidrage til opklaringen af indbruddene. Det kan ikke udelukkes at der er tale om de samme gerningsmænd til begge indbrud.

Foto: Kim Matthäi Leland

Natten til den 10. december 2018 begik flere gerningsmænd indbrud mod museet, og der blev bl.a. stjålet en ca. 30 kg. tung Kay Bojesen abe.

Igen den 1. januar 2019 ca. kl. 00.03 blev der begået indbrud på Trapholt Museum, hvor værket ”Rolexgate” af kunstneren Marco Evaristti blev stjålet af formentligt to gerningsmænd. Gerningsmændene kan have cyklet til gerningsstedet, hvor nogen måske kan have set personer omkring Trapholt eller personer, som cyklede i området omkring Trapholt.

Værket Rolexgate forestiller indgangen til koncentrationslejren Auschwitz. Det er blandt andet lavet i guld og diamanter. Og i toppen af indgangspartiet har kunstneren indstøbt et Rolex ur.

Hvis man måske ved hvor de to helt specielle ting nu er, – hvilket kan være over hele landet, eller var man i området ved Trapholt ved de to lejligheder? Også andre oplysninger kan være relevante.

Kontakt venligst Sydøstjyllands Politi  på 114. Vi siger tak på forhånd for hjælpen. 

 

Please follow and like us:
error

Facebook kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here