Syd og Sønderjyllands Politi advarer mod falske eurosedler

Politiet har foreløbig modtaget fem anmeldelser, hvor kunder har betalt med de falske sedler i butikker.

Foto: Politiet

Syd- og Sønderjyllands Politi advarer borgerne mod falske eurosedler, der er i omløb i flere byer i politikredsen.

Politiet har foreløbig modtaget anmeldelse om fem hændelser i henholdsvis Sønderborg, Vojens og Haderslev den 21. og 22. april, hvor kunder har betalt med de falske sedler i butikker.

Falsk Euroseddel
Her ses en ægte euroseddel til venstre og en falsk til højre.
Her ses en ægte euroseddel til venstre og en falsk til højre.

Hændelserne bliver nu efterforsket.

Fem kendetegn

De falske eurosedler har følgende kendetegn (se fotos nederst på denne side):

  • Samme ID-nummer: MB 66688880
  • Påtrykt  ”This is not legal. It is used for motion props only”
  • Under EU-flaget er der påtryk “Movie Money”
  • De falske sedler har svagere farver end ægte eurosedler
  • Der er ikke noget genskin fra de særlige motiver på pengesedlen

Er man kommet i besiddelse af de falske eurosedler, kan man anmelde sagen til Syd- og Sønderjyllands Politi ved at ringe til Servicecentret på telefon 1-1-4.

Facebook kommentarer

Leave a Reply