Et stort projekt

Det hele startede i efteråret 2016, hvor alle fastansatte medarbejdere blev screenet for deres færdigheder i dansk og matematik, og det var meget bevidst, at man valgte at screene alle: ”Vi har mange typer af medarbejdere, og vi har alle brug for at kende vores niveau, inden vi fastlægger indholdet i efteruddannelsestilbuddene. Derfor var det vigtigt at screene alle, så ingen kunne putte sig, fordi de ikke selv synes, de har udfordringer i dagligdagen. Nu har vi et fælles udgangspunkt, og vi har fået sat efteruddannelse på dagsordenen. Medarbejderne er vores vigtigste ressource” siger Trine Kvarning, idrætschef ved SEPE. Denne screening har været grundlaget for det første tiltag, hvor bl.a. 14 medarbejdere frivilligt har været på kurser for at styrke deres basale færdigheder i dansk og matematik. Indsatsen fortsætter i 2018, hvor alle medarbejdere skal igennem en kompetence afklaring for at afdække deres behov, for så at få fagspecifikke tilbud i forhold til deres arbejdsopgaver.

Strategisk indsats

Som baggrund for at have valgt SEPE skriver VEU-Center Vest: “Sport & Event Park Esbjerg har vundet prisen, blandt andet på grund af deres strategiske tilgang til voksen- og efteruddannelse. Virksomheden er startet på basalt niveau, med FVU screening og undervisning. Det benytter man som afsæt til at bygge både faglige og personlige kompetencer på medarbejderne. Ved hjælp af kompetence afklaring og uddannelsesplanlægning for alle medarbejdere sikrer man, at få løftet hele virksomhedens kompetenceniveau og blive gearet til fremtidens udfordringer”.

Og det er netop det, som Tina Grumsen, VEU-konsulent, fremhæver ved overrækkelsen af diplomet: ”SEPE er startet fra bunden med af afklare de helt basale kompetencer og tager hånd om både den personlige og faglige opkvalificering. Det har været en fornøjelse, og vi glæder os til at tage fat på de næste skridt”. VEU-Center Vest ønsker at hædre virksomheder, der yder en indsats for at opkvalificere og dygtiggøre deres medarbejdere gennem efteruddannelse. De ønsker med efteruddannelsesprisen at give et skulderklap til virksomheder, der anerkender at ny viden og nye kompetencer er alfa og omega i en stadig mere kompleks og foranderlig verden.

Vi er meget stolte af at modtage denne pris. Det betyder, at vi har fat i noget af det rigtige i vores arbejde med efteruddannelse. Det er et meget vigtigt område at arbejde med, og vi vil naturligvis fortsætte med at have fokus på det” slutter Trine Kvarning.

Udover at modtage et diplom går SEPE desuden videre til den landsdækkende kåring, som afholdes i foråret 2018.

Fotos af SEPE

Please follow and like us:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *