Populære grunde i Sønderris sat til salg

0
263

Coronakrisen har ikke svækket byggelysten i Esbjerg Kommune, og senest har der været rift om de attraktive grunde på Plutovænget, hvor 2/3 af grundene er solgt efter en måned.

Siden begyndelsen af juni har Esbjerg Kommune solgt 20 ud af de 30 nye byggegrunde, som blev frigivet på Plutovænget i Sønderris. Plutovænget består af to storparceller, otte mindre grunde startende ved 591 m2 og 22 grunde på ca. 1000 m2. Prismæssigt koster grundene mellem en halv og en hel million, men nogle af grundene har været så populære at en budrunde har øget prisen.

Forhåndsinteressen for den nye udstykning var stor, og købelystne nybyggere har ikke ladet sig afskrække af corona.

“Overordnet set har corona-situationen ikke haft en betydning for salget af grunde. Det kan være, at vi vil opleve en forsinket effekt, men lige nu er der en solid interesse for at bygge nyt hus. Selvom Sønderris igen har vist sig at være populært, så har nybyggerne øje for hele kommunen”, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen.

Udover grundene i Sønderris har Esbjerg Kommune i år solgt 26 parceller til nybyggere.

Som det ser ud nu, vil Esbjerg Kommune være klar med flere nye grunde i Sønderris, når Neptunvænget føjes til listen over udstykninger.

Leave a Reply