Pas på: København er mestre i at straffe svage perioder

0
72

Første turneringshalvdel i HTH Ligaens grundspil er spillet, og Team Esbjerg indleder returkampene mod de danske mestre fra København Håndbold onsdag aften i Blue Water Dokken. Det er årets sidste ligaopgør inden EM-slutrunden i Frankrig, og i 2018 udestår returkampen mod Paris 92 i EHF Cup søndag og Final4-stævnet i Esbjerg lige før nytår.

Grafik: Yesbjerg/Adobe

Jeg synes, det er fint at ligge på en delt andenplads i ligaen med tanke på, at vi har haft rigtig mange svære udekampe i første halvdel af turneringen. Det kommende program med de store hold på hjemmebane giver mulighed for at skrabe point til os, men rummer naturligvis også risikoen for at tabe en stærk hjemmebane. Vi må forvente, at der kommer 400-500 tilskuere flere til kampene, når det virkelig gælder, og det bliver fedt, siger Team Esbjergs cheftræner, Jesper Jensen.

Med sejre i 10 af 13 kampe har Team Esbjerg levet op til  favoritværdigheden i alle kampe med undtagelse af hjemmekampen mod Aarhus United den 24. oktober.

Der er to kampe, vi gerne ville have spillet om, og det er dem mod Aarhus og Odense Håndbold, men sådan er der nok også hold, der har det mod os, og i den sidste ende går det lige op. Spillemæssigt har det set fint ud, lige indtil for tre uger siden mod Aarhus, og så sniger en vis usikkerhed sig ind. Vi har et fantastisk højt topniveau, men også et bundniveau, der er for lavt, og det er København de bedste til at straffe, siger Jesper Jensen.

Han er imponeret af, hvor godt København har overvundet tabet af den langtidsskadede playmaker, Mia Rej. Han vurderer, at det først og fremmest er holdet, der har taget over. Det har bragt holdet på en delt andenplads med Team Esbjerg i HTH Ligaen og skabt flotte resultater i Champions League, blandt andet med tre af fire mulige point mod den franske storklub, Brest.

København har et meget stærkt koncept, som spillerne tror på, lige meget om de kommer i modvind. Holdene er ikke så afhængige af en spiller, som de måske var for seks-syv år siden. Andre dygtige spillere står klar til at tage over, siger Jesper Jensen.

Team Esbjergs trup er uændret i forhold til ligakampen mod Randers HK.

Please follow and like us:

Facebook kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here