Odense er stukket af – intens kamp mellem de næstbedste

0
43

Odense Håndbolds smalle sejr over Team Esbjerg i topopgøret i HTH Ligaen gør fynboerne til tårnhøj favorit til at sikre sig førstepladsen i grundspillet. Fem klubber ligger inden for et point i feltet efter, som med seks point op til Odense næppe kan karakteriseres som et forfølgerfelt, men er henvist til at spille om de næste pladser.

Foto: Yesbjerg/Adobe

Sådan er udgangspunkt for Team Esbjerg inden mandagens hjemmekamp mod Randers HK, der med otte point ligger uden for slutspilspladserne og har tabt fire kampe i træk, senest 22-23 på hjemmebane mod Aarhus United.

“Jeg betragter det som usandsynligt, at Odense ikke vinder grundspillet. Vi ville gerne have ligget nummer et, men man får ikke så meget ud af at vinde grundspillet som tidligere, da det ikke længere udløser en plads i Champions League. Nummer to i grundspillet opnår det samme og får to point med over i slutspillet, og vi satser på at placere os så langt oppe som muligt”, siger Team Esbjergs cheftræner, Jesper Jensen.

Han nuancerer jagten på en andenplads med et eksempel. Hvis han har en nøglespiller skadet i februar og skal vælge, om hun skal spille videre på nedsat kraft eller blive helt frisk til slutspillet, vil han vælge det sidste.

Nederlaget i Odense onsdag aften gjorde ondt. Team Esbjerg havde spidsen det meste af kampen og havde flere muligheder for at lægge afgørende afstand.

“Vi skal tage de chancer, vi får i løbet af en kamp, og vise mere kynisme og killerinstinkt.Meget kunne have været gjort anderledes mod Odense”, siger Jesper Jensen.

De tre nye bagspillere, Line Jørgensen, Kristine Breistøl og Annette Jensen, lagde forrygende ud i forberedelserne til sæsonen, men har i turneringskampene sjældent funklet på samme tid.
Jesper Jensen vurderer, at der fortsat er masser af potentiale i at få dem til at fungere optimalt på holdet, og at de vil blive store aktiver i slutspillet til foråret.

Også Randers HK leder efter sit fulde potentiale. Camilla Dalby og Co. fik til denne sæson tilført endnu mere erfaring i skikkelser af Sabine Pedersen og Jamina Roberts, og talentfulde unge spillere er på vej.

Randers er meget bedre, end hvor holdet ligger, og det er kun et spørgsmål om tid, før de kommer i gang. Bedømt på spillertruppen er det et slutspilshold, men som tiden går uden sejre, bliver det sværere, siger Jesper Jensen.

Please follow and like us:

Facebook kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here