Nu kan du handle fra sofaen – BilkaToGo åbner i Bilka Esbjerg den 2. januar

0
1124

Med BilkaToGo kan kunderne i Bilka Esbjerg fra den 2. januar fylde indkøbskurven på hjemmesiden bilkatogo.dk eller på en indkøbs-app med samme navn, og efterfølgende afhente varerne i Bilka Esbjerg. Bestiller man sine varer inden klokken 10.00, kan de afhentes fra klokken 14.00 samme dag

Foto: Bilka

BilkaToGo-konceptet kan beskrives som en blanding af en færgehavn og en drive-through, som det kendes fra burgerrestauranter. Ved ankomst til parkeringspladsen får man af vide, hvilken vejbane man skal køre til, når man har tastet sit telefonnummer. Når man holder på den rette plads, kommer en Bilka-medarbejder med varerne og stiller dem i bagagerummet. På den måde sparer man både tid og man slipper samtidig for at slæbe alle sine varer fra Bilka og ud til bilen.

BilkaToGo blev lanceret i Bilka Tilst og Hundige i efteråret 2017 og blev modtaget rigtig godt. Siden er  konceptet blevet yderligere optimeret og lanceret i næsten alle Bilkas varehuse. Nu er man også klar til at tilbyde denne service for kunderne i Esbjerg-området.

”Modtagelsen af BilkaToGo har været så positiv, at vi satte os for at rulle det ud i hele Danmark, så hurtigt det kan lade sig gøre. Efter vi har samlet erfaringer fra de andre butikker, er vi nu klar til at åbne for BilkaToGo i Bilka Esbjerg,” fortæller Bilkas direktør Mark H. Nielsen og fortsætter:

”Med BilkaToGo har vi en løsning, der hænger godt sammen for både forbrugerne og Bilka, fordi der ikke er omkostninger til transport ud til hver enkelt kunde. En anden stor fordel er, at kunderne inden for fire timer kan bestille og afhente sine varer. Det er meget kortere, end hvis man bestiller på nettet og skal have varerne leveret”.

Fakta om BilkaToGo

  • BilkaToGo har Danmarks største online fødevaresortiment med over 15.000 varer – både økologiske, veganske, danske, friske, frosne og lige fra kolonialvarer til fredagsbøffer
  • BilkaToGo har friskhedsgaranti – Bilka pakker altid de mest friske varer fra hypermarkedet
  • Med BilkaToGo får man adgang til hele Bilkas udvalg af fødevarer
  • Bestil inden klokken 10.00 og afhent varerne fra klokken 14.00 samme dag – alle ugens dage
  • Man kan også vælge afhentning på en senere dag
  • Webadresse: Bilkatogo.dk
  • App i Google Play og AppStore: BilkaToGo
  • Med en personlig indkøbsliste i app’en, er det nemt at finde sine ofte købte varer
Please follow and like us:
error

Facebook kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here