Lungi er tilbage i EfB

0
386

Lars Lungi Sørensen ny assistenttræner i EfB.

Foto: EFB

Det bliver et velkendt ansigt, som bliver den sidste brik i trænerteamet for EfB’s Superligahold. Lars Lungi Sørensen påtager sig nemlig rollen som assistenttræner for resten af sæsonen.

Lars Lungi Sørensen vender hjem til Esbjerg, for at starte i sin nye rolle som assistenttræner for EfB resten af sæsonen. Han har nemlig underskrevet en aftale, som løber frem til sommeren 2019, hvorefter det er hensigten, at han bliver en del af ungdomsakademiet.

EfB-sportschef Jimmi Nagel Jacobsen glæder sig over aftalen, som han ser som et rigtig godt match.

– Vi har lavet en aftale med Lars, fordi det er den type, vi leder efter. Han har en masse erfaring og både ageret assistenttræner og cheftræner her i klubben. Det er en rigtig god mulighed, for han kender EfB og spillerne rigtig godt, og vi ved, at han har fulgt holdet tæt. Vi har haft flere kandidater, men både John Lammers og jeg har altså peget på Lars. Jeg er overbevist om, det er et godt match, fortæller Jimmi Nagel Jacobsen, som også følges op af EfB’s adm. direktør.

– Det er en god situation for EfB, at vi kan ansætte end mand, som kender klubben så godt. Han kender de værdier, som vi ønsker i EfB, så det er en spændende mulighed for begge parter. Vi glæder os til samarbejdet med Lars, fortæller Brian Knudsen.

Lars Lungi Sørensen, der nu forlader sit job som både teknisk direktør og cheftræner hos indiske Kickstart FC, ser frem til at vende tilbage til EfB.

– Jeg vender jo retur fra Indien, men jeg har løbende holdt kontakten ved lige. Det er et spændende projekt, som EfB har gang i, så det har måske ikke været så svært at overbevise mig om, at det er her jeg skal være. Jeg kender jo klubben rigtig godt og værdierne her, så det er en klar fordel. Det samme gælder for mange af spillerne samt de også kender mig, så på den måde, kan vi spare tid i forhold til tilvænningen, fortæller EfB’s nye assistenttræner.

Lars Lungi Sørensen har spillet 161 førsteholdskampe for EfB inden han tog hul på trænerkarrieren.

Please follow and like us:
error

Facebook kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here