Karantæne-Banko blev en kæmpe succes

Eventholdet fra EASV i Esbjerg afholdte tirsdag 5/5 et online banko-event som blev sendt direkte fra Facebook under begivenheden ”Eventholdets Karantænebanko”.

Foto: Privat

De havde fra start ikke drømt om, at de ville få over 750 tilmeldte til deres event, og ligeledes havde de heller ikke forestillet sig at det ville være muligt at indsamle så mange, flotte sponsorpræmier, med en værdi på cirka 30.000 kr.

-Derfor måtte eventholdet også tænke kreativt i forløbet, da de indsamlede præmier var langt flere end hvad de kunne nå at spille banko-runder for. Derfor blev ”live-auktioner” sat i verden, og de deltagende i bankospillet havde mulighed for at byde på auktionen i kommentarfeltet. Derved blev det donerede beløb til De Hjemløses Venner højere, end forventet da eventet var et gratis event de studerende havde arrangeret.

Bankoværten Jonas Bonnerup satte gang i stuerne med hans finurlige bankovendinger. Hvem vidste fx hvad ”2 fulde måger i modvind”, ”2 mænd med tykke maver” og ”2 væltede cykler uden dæk” betød?

Tanni Christine underholdt i pausen med musik, som de deltagende hjemme i stuerne kunne nyde til et stykke af deres karantæne-kage som eventholdet havde lagt op til at vi skulle spise sammen, men hver for sig.

Hvad eventholdet heller ikke havde forestillet sig, var at der ville blive indsamlet det flotte beløb af 19.030 kr. som er gået direkte til De Hjemløses Venner i Esbjerg.

Ingelise Wenzel udtaler sig: ”Vi er meget glade for det flotte beløb der er kommet ind. Pengene vil hurtigt få ben at gå på, da vi lige for tiden har et projekt på Gl. Vardevej hvor vi hver dag deler mad ud til 50 hjemløse og udsatte”

Jeanette Daarbak udtaler sig: ”Det der er så fedt ved erhvervsakademiet, er at vi får fingrene helt ned i tingene. Vi bliver uddannet til praksis, og netop et event som dette giver os rig mulighed for at anvende nogle af alle de teorier vi lærer om på studiet. Eventet her, kommer vi til at tage udgangspunkt i til vores eventmanagement-eksamen”

Facebook kommentarer

Leave a Reply