Kan man dø af et knust hjerte?

0
330

Gratis foredrag med kulturformidler Anne Valbjørn Odgaard.

Foto: Musikhuset

I forbindelse med Det Kongelige Teaters Danmarksturné med balletten Giselle kigger vi nærmere på det, som kunsten i mange år har ment: Kan man egentlig dø af et knust hjerte? Nu siger videnskaben også ja, og hvert år dør en lille håndfuld mennesker af det, man kalder knust hjerte-syndrom. Det skal vi kigge nærmere på.

Det Kongelige Teater og Museum Overtaci har teamet op med kulturformidler Anne Valbjørn Odgaard og inviterer til et gratis foredrag om de knuste hjerters historie. Vi tager udgangspunkt i historien om Giselle, som drives til vanvid af kærligheden – og som du kan opleve i Musikhuset Esbjerg den 5. februar.

Giselle havde premiere første gang i 1841: Hvordan så man på det knuste hjerte dengang? Madame Bovarys knuste hjerte afskrives som hysteri i Gustave Flauberts store klassiker fra 1857, Shakespeares Ofelia blev i tiden et udbredt billede på den sørgende, gale kvinde, og man kunne simpelthen blive indlagt på sindssygeanstalt med knust hjerte.

Kom med på en rejse i de knuste hjerters historie både i kunstens og virkelighedens verden.

Der er gratis adgang for alle, men deltagelse kræver billet, som enten kan købes her på siden eller afhentes i Musikhusets billetsalg, der har åbent alle hverdage fra kl. 13-16.

Tid: søndag den 3. februar kl. 14.00
Sted: Musikhuset Esbjerg, Mødesalen
Billetter: https://www.mhe.dk/program/kan-man-doe-af-et-knust-hjerte/

Please follow and like us:
error

Facebook kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here