Ishockey: Grundspillet færdigspilles uden tilskuere

Danmarks Ishockey Union og Metal Ligaens Ligaforening har holdt hastemøde pr. telefon efter at statsminister Mette Frederiksen tidligere i dag opfordrede til at aflyse alle arrangementer med over 1000 personer til stede på grund af situationen omkring Coronavirus.

Det får naturligvis konsekvenser for kampene i Metal Ligaen.

Foreløbig betyder det, at resten af grundspillet – det vil sige kampene fredag og tirsdag – spilles uden tilskuere – i øvrigt i lighed med fodboldens Superliga.

Det vil sige, at kun følgende personer må overvære kampene: • Spillere • Staben omkring holdet • Dommere • Relevante bestyrelses- og administrationsmedlemmer • Akkrediteret presse

På mandag klokken 10 træder Ligaforeningens medlemmer sammen i et længere møde, hvor det besluttes, hvordan der skal opereres i resten af sæsonen – også i forhold til det kommende slutspil

Facebook kommentarer

Skriv et svar