Fra Esbjerg til Sundance

0
239

Eksklusiv premiere i biografen

I dag lørdag var der  premiere på kortfilmen “Esbjerg Kriminelle Familie”, som blev vist ved et lukket arrangement i Nordisk Film Biografer i Esbjerg, hvor omkring 45 personer kom for at fejre Bilal Hussain og hans femte kortfilm.

De fire tidligere film er “Tycho Brahe, 2011”, “Raptores”, 2012, “Drug Life, 2015” og “Jessica”, 2017.

Store filmdrømme

Min drøm er at få en Oscar og en Golden Globe. Det er derfor, jeg laver film, smiler Bilal. Filmen her skal da også sendes ind til Sundance Filmfestivallen.
På et senere tidspunkt, vil du kunne se hele filmen på You-Tube, dog skal den først en tur på festival.

Bilal Hussain er  lidt en multikulturel ung fyr. Han er Pakistaner, Canadisk statsborger, bor på 16. år her i Danmark, og til oktober skal han i Pakistan giftes med sin forlovede Amna.
Drømmen var oprindeligt at blive politibetjent, men en muskelsygdom med navnet Triple-A syndrom, umuliggjorde desværre den drøm. Til gengæld handler Bilals film om politiverdenen…. også den næste film i støbeskeen kommer til at handle om en politibetjents skæbne. Til dagligt arbejder Bilal som journalist på TV Glad.

Far i hovedrollen

Edwin Barandarou spiller sammen med Dil Muhammad Akbar Hussain, som er Bilals far i det virkelige liv, hovedrollerne i filmen Criminal Family, som foregår i Esbjerg.
Jeg spurgte Bilal, hvordan det var at være instruktør for sin Far. “Det var helt fint, men også lidt specielt, jeg prøvede at være en mellemting mellem søn og instruktør, når vi indspillede”, siger Bilal.

Skuespillerne

Efter filmen spurgte jeg to af de fremmødte skuespillere, hvordan det var at se sig selv på det store biograflærred.

Edwin Barandarou, én af hovedrolleindehaverne i filmen, sagde der var svedige hænder og nervøsitet før premieren, og at det var sjovt men grænseoverskridende at se sig selv. “Super godt lavet af Bilal”, tilføjede han.
Theresa Søvig Poulsen spillede i filmen en narkohandler, der skulle likvideres, og sagde efter filmen til Yesbjerg, det var underligt men også en god oplevelse at se sig selv på det store lærred. begge var de enige om, at Bilal fortjente et kæmpe skulderklap for sin film og de 2 års blod, sved og tårer, han har lagt i at få den færdig.

Billeder og relevante links

Filmens Facebookside
Bilal Productions på You-Tube

Please follow and like us:

Facebook kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here