Efter besøget ved Niels Flemming, fulgte denne mig op til Ulla Tørnæs, Folketingspolitiker for Venstre.

Foto: Christina Simonia Straarup

I dag er det lidt ligesom første skoledag, hvor man har sommerfugle i maven, og glæder sig til at møde sine kammerater igen, i dag er det så alle kollegaerne, det gælder. I dag er en højtidelig dag, men på torsdag har vi for alvor første arbejdsdag herinde, hvor dagen og nogle gange natten med bliver til én lang debat.
Her kommer Statsministerens redegørelse til debat i Folketinget. Der bliver gået til stålet, og der diskutteres på kryds og tværs.

Hvert parti har valgt en ordfører, det er ofte partiformanden, men det kan også være den politiske ordfører, der styrer debatten for hvert enkelt parti.

Fordi vores formand Jakob Ellemann Jensen er sygemeldt efter operation for discusprolaps, så er det vores politiske ordfører Sophie Löhde, som har debatten. Jeg har selv prøvet at være politisk ordfører og stå nede i debatten, og det er helt klart det sjoveste at være en del af debatten direkte i stedet for at sidde i salen og lytte på.

Jeg vil gerne, hvis muligt stille et spørgsmål til statsministeren:
Hvordan vil Statsministeren sørge for, at vi får et Danmark i uddannelsesmæssig balance?

Ulla Tørnæs

Uddannelsesmæssig balance

Vi flyttede statslige arbejdspladser ud i den tidligere regering, og undersøgelser viser, at Syddanmark dels mister indbyggere og dermed velstand og velfærd, fordi vi taber på uddannelse, det skal vi gøre noget ved, siger Ulla, som også er uddannelses- og forskningsordfører for Venstre.

Den tidligere regering fik lægeuddannelsen til Esbjerg, og nu kæmper vi for at få jurauddannelsen til Esbjerg også.

Ulla Tørnæs
Foketingets Åbning 2020
Der var god stemning fra sidemanden i Folketingssalen

Den nuværende regering vil ikke rigtig forholde sig til ansøgningen om at få jurastudiet til Esbjerg.

Ulla Tørnæs

Ulla Tørnæs arbejder også for at få en opgradering af infrastrukturen ved A11 – det er strækningen mellem krydset i Varde og Bilka i Esbjerg.

Vi har en stor udfordring med pendlertrafikken mellem Varde og Esbjerg, her er en flaskehals, vi skal have forbedret.

Ulla Tørnæs

Forhandlinger om forskningsreservens 1,5 milliarder

Forskningsreserven 1,5 milliarder kroner skal fordeles, og her har Ulla Tørnæs også et specifikt ønske. Hun tør ikke kalde det et ultimativt krav, griner hun. Men det er tydeligvis vigtigt for hende, at få et ny oceangående havskib som afløser for det godt 40 år gamle skib Dana 4.

Det nuværende havforskningsskib Dana 4 overlever ikke det næste syn, og det er vigtigt med et nyt oceangående skib, for at vi kan blive ved med at være de dygtige havforskere, vi er historisk kendte for at være. Det skal fortsat være muligt at forske forandringerne i Arktis og i danske farvande skal skibet foretage fiskeri- og miljøundersøgelser.

Ulla Tørnæs

I Esbjergs favør kommer forskningsreservens midler til at stå i den grønne omstillings tegn. Her kommer der til at blive talt om bl.a. Carbon capture og Power to X.

Facebook kommentarer

Leave a Reply