Få dig en juleven

0
309

Ingen skal sidde uønsket alene juleaften. Julen handler om hygge og fællesskab,  og med julevenner skaber vi kontakt mellem værter og gæster, der har lyst til at holde juleaften sammen. Gæster og værter mødes over en dejlig julemiddag og hyggelige juletraditioner. 

Credit: Røde Kors

Hvem er gæsterne? 

Det er rigtig mange forskellige mennesker, der melder sig som julegæster. Det er vores erfaring at rigtig mange af julegæsterne er enlige mænd eller kvinder i alle aldersgrupper, som ikke har mange andre muligheder for at holde jul i godt selskab. Nogle tilmelder sig sammen med deres børn, for at give dem en god jul.

Gæsterne kan også være asylfamilier, udvekslingsstuderende eller måske danskere med udenlandske rødder, som har boet her det meste af deres liv, men aldrig har prøvet at holde en dansk jul og er nysgerrige på at opleve den tradition, som fylder så meget for så mange af os.

Hvem er værterne?

Det er rigtig mange forskellige mennesker, der melder sig som juleværter. Det kan både være enlige, par med børn, eller flere familier der holder jul sammen, og som synes at det vil være hyggeligt at dele julen med flere julegæster.

Bliv julevært med Røde Kors, og oplev fornøjelsen ved at få nye julegæster rundt om bordet og glæden ved at give andre en god jul. Juleværtsfamilier er et meget vigtigt led i at kunne hjælpe de, som føler sig ufrivilligt alene i julen.

Du bliver kontaktet

Røde Kors kontakter dig, så snart de har fundet en juleven til dig, og så anbefales det altid, at I får en god snak, inden I mødes. Her kan i eksempelvis aftale, om der er særlige hensyn til, hvilken mad der skal serveres, og om i ønsker at give hinanden små julegaver.

Kender du nogle, som skal høre mere om Julevenner? Så sig det endelig videre.

Tilmeld dig her

Please follow and like us:

Facebook kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here