Er det mon dit ur?

0
945

Der er tale om et armbåndsur mærket ”MG”, et armbåndsur mærket ”Candino”, et armbåndsur mærket ”London”, et armbåndsur mærket ”Sanwood” og et armbåndsur med en node, men ikke oplysninger om produktnavn.

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Syd- og Sønderjyllands Politi, Områdecenter Nordvest, håber på borgernes hjælp til at finde gerningssteder og ejermænd til fem armbåndsure.

De fem ure er fundet i forbindelse med en ransagning hos en gerningsmand til et indbrud i Esbjerg.

Der er tale om følgende ure:

• Et armbåndsur mærket ”MG”.

• Et armbåndsur mærket ”Candino”

• Et armbåndsur mærket ”London”

• Et armbåndsur mærket ”Sanwood”

• Et armbåndsur med en node, men ikke oplysninger om produktnavn

Opklare indbrud
Politiet håber at høre fra borgere, der kan genkende genstandene – også selvom urene måske ikke umiddelbart repræsenterer nogen stor økonomisk værdi. Men genstandene kan være med til at knytte en gerningsmand til et gerningssted – og dermed bidrage til at opklare indbrud.

Borgere, der har mistet ovenstående ure, kan kontakte politiassistent Karsten Hulmose, Syd- og Sønderjyllands Politi, på telefon 3046 2926, mail: KHN005@politi.dk

Leave a Reply