Energy-coach vil se spillerne ”steppe op”

0
159

Fredag klokken 19.30 spilles kamp 4 i Metal Ligaens kvartfinaleserie mellem Frederikshavn White Hawks og Esbjerg Energy i Granly Hockey Arena. Vestjyderne vandt de to første kampe med henholdsvis 3-2 efter overtid i Frederikshavn og 3-0 i Esbjerg, inden vendelboerne slog igen og vandt kamp 3 i det nordjyske med 4-0.

Foto: Esbjerg Energy

– Presset på spillerne og momentum varierer fra kamp til kamp. Man kan næsten sige, at hver kamp har sit eget liv. Men efter tre kampe er faktum, at vi har vundet to kampe, de har vundet én. Vi skal nu søge at lægge yderligere pres på Frederikshavn, bevare vores momentum og ”hjemmebanefordelen” gennem en ny sejr i Esbjerg, fortæller cheftræner Mark Pederson fra Esbjerg Energy.

– Det handler nu om kamp 4. Den næste kamp er altid den vigtigste, så den har vores fulde fokus. Og det er præstationen på dagen, som bliver afgørende. Og her er viljen til at træffe de rigtige valg og holde fokus altså vigtige.

Colin Vock og Kim Karlsson har i de seneste kampe været ude med skader. Christian Wejse og Niklas Andersen står til karantæne efter den seneste kamp i Frederikshavn.

– Jamen, det er jo på nogle måder lidt ligesom et skak- eller et pokerspil. Man gætter på modstanderens hånd, næste træk eller her deres opstilling, men når alt kommer til alt, er vores opgave, at stille det hold som har størst mulighed for at opnå succes i den kommende kamp.

– Vi arbejder på opgaven, men må vente til fredag aften på at se hvordan kampen forløber, og hvad modstanderen har ”i ærmet”. Vi kan påvirke vores egne handlinger, men der er forhold, som vi ikke kan påvirke. Derfor har vi fokus på de forhold, som vi kan påvirke, understreger den 51-årige canadier.

Ovenpå nederlaget i Frederikshavn er der altid detaljer, som kan justeres.

– Vi har hele tiden vidst, at Frederikshavn har et stærkt mandskab med dygtige spillere. De er vanskelige at score imod. Derfor skal vi score først og erobre momentum. De scorede samtidigt de tre sidste mål i overtal, så disciplinen er vigtig mod dem.

– Et konkret eksempel på disciplin er at undgå udvisninger. Vi må og skal holde os ude af straffeboksen. For når vi spiller i undertal, er de dygtige til at udnytte situationen. Så kampen deroppe viste os med al ønskelig tydelighed, hvad vi ikke skal gøre, fortsætter Energy-coachen.

– Når vi må undvære spillere, er det en mulighed for andre, for at vise hvad de kan. Det er vigtigt for os, at de tilbageværende spillere står sammen og kæmper for holdet. Derfor må alle spillere ”steppe op” og levere deres absolut bedste i fredagens hjemmekamp, slutter Mark Pederson.

Please follow and like us:
error

Facebook kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here