Borgmester inviterer tilflyttere til officiel velkomst

0
127
For sjette år i træk er årets tilflyttere inviteret til velkomstmøde på
Esbjerg Rådhus. Der plejer at komme flere hundrede tilflyttere,
og borgmester Jesper Frost Rasmussen tager imod sammen med
kommunens Tilflytterservice

Foto: Esbjerg Kommune

Mere end 500 personlige møder med tilflyttere 2018

512 tilflyttere har i 2018 brugt Tilflytterservice til individuel sparring.
De 374 af dem er flyttet hertil fra udlandet, mens de resterende 138 personer er danske tilflyttere. Tilflytterne er ansat hos 58 forskellige lokale virksomheder, som Tilflytterservice også er i dialog med.

Partnere kommer i arbejde
Tilflytterservice har sammen med foreningen work-live-stay southern denmark, Business Esbjerg og Esbjerg Jobcenter gjort en særlig indsats for at få medflyttende partnere til at falde godt til i Esbjerg Kommune.

84 medflyttende partnere har deltaget i partnerjob-projektet i 2018, og hele 72 % af de danske partnere er kommet i arbejde, mens knap 46 % af de internationale har fundet beskæftigelse.

Det glæder mig meget, at se årets tal for, hvor mange der kommer i arbejde, og det tyder på, at det gør en stor forskel, at Tilflytterservice giver dem en håndsrækning både med at komme i arbejde og med at falde godt til i det nye, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen. 

Velkomstmødet skal give en god start
Velkomstmødet finder sted den 17. januar 2019 kl. 16-18 på Esbjerg Rådhus, og alle, der er flyttet til kommunen i løbet af 2018 har fået en personlig invitation. Der er tilmeldingsfrist til arrangementet den 7. januar.


Please follow and like us:

Facebook kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here