Bakkeskolen indvier nyt skolegulv

    0
    219

    Bakkeskolen Cosmos indvier det nye kunstgulv. Foto: Torben Meyer, Esbjerg Byhistoriske Arkiv

    Kunst er bogstavelig talt fundamentet for elevernes skoleliv på Bakkeskolen Cosmos. Skolen har nemlig fået et spændende og farverigt kunstgulv, som billedkunstner Astrid Marie Christensen har skabt specielt til skolen.

    Fredag den 30. august kl. 12.00-13.30 inviterer skolen elever, lærere, pædagoger, forældre og politikere til indvielsesfest, som foregår i børnehøjde med chips, saftevand, dans og hygge, lige som elever fra 4. og 6. klasse vil fortælle om deres arbejde med billedkunstneren.

    Kunst bygger broer

    Det nye kunstgulv på Bakkeskolen Cosmos er en del af projektet “6705 + Statens Kunstfond”, hvor Esbjerg Kommune og Statens Kunstfond i tæt samarbejde med beboere og kulturinstitutioner vil gøre Esbjerg Ø til base for nye kunst- og kulturprojekter. Målet er at udforske, hvordan kunst og kultur kan bygge nye broer og fællesskaber mellem alle, der lever og færdes i området. Indvielsen af kunstgulvet er startskuddet på en række konkrete projekter, der bliver sat i værk inden for de kunstneriske genrer i løbet af de kommende to år.

    I forbindelse med indvielsen vil der være mulighed for at møde repræsentanter fra Statens Kunstfond.

    Please follow and like us:
    error

    Facebook kommentarer

    EFTERLAD ET SVAR

    Please enter your comment!
    Please enter your name here