25 mænd anholdt i aktion mod bandemiljøet i Esbjerg

0
514

Aktionen gennemført i et samarbejde mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og Særlig Efterforskning Vest.

Foto: Yesbjerg/Esbjerg

Politiets regionale efterforskningsenhed, Særlig Efterforskning Vest (SEV), der har et strategisk fokus på rocker- og bandemiljøet i Vestdanmark, har gennem den seneste tid gennemført en omfattende efterforskning mod den organiserede hashhandel i Esbjerg-området. 

Hashhandlen har sit udspring i byens bandemiljø, og derfor har SEV i dag, i tæt samarbejde med Syd- og Sønderjyllands Politi og andre enheder, gennemført en større, koordineret aktion mod personer med tilknytning til bandemiljøet i Esbjerg. 

I forbindelse med dagens aktion, der primært fandt sted i området ved Kvaglund nordøst for Esbjerg, ransagede politiet 31 adresser og anholdt 25 mænd i alderen 16 til 31 år. 

”Aktionen var grundigt forberedt, og vi er godt tilfredse med dagens anholdelser og ransagninger. Nu venter et større efterforskningsarbejde,” siger politiinspektør for Særlig Efterforskning Vest Brian Voss Olsen, der, af hensyn til den videre efterforskning, ikke ønsker at bidrage med yderligere oplysninger om sagen. 

Flere af de anholdte vil blive fremstillet i grundlovsforhør i Aarhus onsdag morgen. Yderligere oplysninger vedrørende fremstillinger vil blive sendt ud fra Østjyllands Politi onsdag morgen. 

Please follow and like us:
error

Facebook kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here